16. august 2018
Der er åbnet for tilmeldinger til eftermiddagsundervisning i dansk som andet sprog i Ungekulturhuset i Asnæs, som Ung i Odsherred tilbyder elever fra udskolingen. Foto: Marianne Nielsen
Der er åbnet for tilmeldinger til eftermiddagsundervisning i dansk som andet sprog i Ungekulturhuset i Asnæs, som Ung i Odsherred tilbyder elever fra udskolingen. Foto: Marianne Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Danskundervisning med socialt indhold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danskundervisning med socialt indhold
Odsherred - 08. august 2018 kl. 07:02
Af Marianne Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter sommerferien kan unge, der har dansk som andetsprog, få sprogundervisning hos Ung i Odsherred. Med lærer på Sydskolen i Asnæs Anne Leire for bordenden bliver der sat fokus på dansk sprog og kultur, som bliver sammenlignet med andre kulturer, ligesom der vil blive talt om danske ords betydning og brug i sætninger.

- Vi har jo jævnligt udbudt sprogundervisning, og det her tilbud udspringer af et ønske fra Sydskolen i Asnæs, som havde nogle elever, der havde brug for noget særlig lektiehjælp, kombineret med noget socialt og kulturelt indhold. Eleverne startede allerede inden sommerferien, men nu udbyder vi det til alle unge, der har brug for det, forklarer leder af Ung i Odsherred Louise Nordlund til Nordvestnyt.

Tilbuddet henvender sig til de unge med dansk som andetsprog, der vil lære at læse, forstå og vurdere tekster i forhold til fagene i skolen, forstå lektierne og det, der sker i skolen, og dem, der gerne vil lære at skrive forståeligt i alle fag.

Der er undervisning to eftermiddage om ugen - ikke på skolen, men i Ungekulturhuset i Asnæs.

- Det handler om at koble det sociale fællesskab på og give de unge et andet netværk, forklarer Louise Nordlund.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk