24. oktober 2020
I to et halvt år har Daniel Børsting Skødsbæk arbejdet i flexjob i BilTema i Holbæk. Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

I to et halvt år har Daniel Børsting Skødsbæk arbejdet i flexjob i BilTema i Holbæk. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Daniel er ikke bare en diagnose - han er også en succes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Daniel er ikke bare en diagnose - han er også en succes
Odsherred - 14. oktober 2020 kl. 19:15
Af Helene Nielsen

- Daniel kan det hele. Han kan pakke varer, stille ting på plads, sidde ved kassen og betjene kunder. Han er en succes, så længe han har en struktureret hverdag. Jeg er bange for, at det ender med, at vi taber Daniel, hvis han bliver flyttet fra sine nuværende trygge rammer, siger Nis Kornum, som er varehuschef hos BilTema i Holbæk, hvor den 23-årige Daniel Børsting Skødsbæk er ansat i fleksjob.

arrow Læs også: Centerchef: Det er en dybt ulykkelig situation

Daniel Børsting Skødsbæk har »infantil autisme« og flere andre diagnoser, som betyder, at han skal have hjælp til daglige gøremål i hverdagen. I oktober 2019 flyttede han til en boinstitution ved Hønsinge, men nu har Socialtilsyn Øst besluttet, at Daniel Børsting Skødsbæk ikke må bo der.

Allerede i børnehaven blev det tydeligt, at der var »noget galt«. Den lille dreng fik en støttepædagog, og det blev konstateret, at han havde ADHD. Indtil 6. klasse gik han på Bobjergskolen i Asnæs i en almindelige folkseskoleklasse.

- Han klarede sig ikke så godt rent fagligt, men vi prio­riterede, at han havde det godt socialt, fortæller hans mor Tanja Vels.

Efter 6. klasse kom han i specialklasseafdelingen på Vig Skole. Siden gik turen til Ulstrup Efterskole ved Egebjerg, og først som 17-årig blev Daniel Børsting Skødsbæk udredt og fik stillet diagnosen infantil autisme og mental retardering. Da Daniel Børsting Skødsbæk fyldte 18, flyttede han fra hjemmet i Asnæs og ind på en boinstitution ved Jyderup. Her var der ifølge hans mor frie tøjler og ikke meget opsyn. Ingen struktur i hverdagen, og det knækkede ham.

- Jeg kom ind i hashmisbrug og alt muligt, fortæller han.

Hans mor var ulykkelig over sønnens forhold.

- Jeg var tæt på at anmelde stedet for omsorgssvigt, husker Tanja Vels.

Den 15. oktober 2019 flyttede Daniel Børsting Skødsbæk med Odsherred Kommunes hjælp til boinstitutionen Taarnborg mellem Hønsinge og Vig. Det ændrede hans liv i positiv retning.

- Det er lidt langt ude på landet, men jeg har fået det godt med medarbejderne. De andre beboere er flinke, og jeg føler mig hjemme, siger han.

Derfor kom det også som en bombe for den unge mand, da Socialtilsyn Øst under et inspektionsbesøg i februar konstaterede, at Daniel Børsting Skødsbæk alligevel ikke må bo på Taarn­borg. På grund af sine særlige diagnoser er han ikke »omfattet af tilbuddets godkendte målgruppe«. Boinstitutionen er godkendt til at modtage borgere med blandt andet angst og personlighedsforstyrrelser.

- Det virker helt vanvittigt. Daniel har fået det meget bedre og er blevet en glad dreng igen. Han arbejdsgiver kan mærke det. Vi kan mærke det, og de er glade for ham på institutionen. Hvordan kan en diagnose gøre så stor en forskel? Hvorfor tager man ikke hensyn til Daniel som menneske - og ikke bare som en diagnose, spørger Tanja Vels.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk