24. juli 2019
Jørgen Preuss og Jan Jakobsen brugte torsdag formiddag på at hænge plakater op. Foto: Peter Andersen
gallery icon

Se billedserie

Jørgen Preuss og Jan Jakobsen brugte torsdag formiddag på at hænge plakater op. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Civil ulydighed i biogas-by

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Civil ulydighed i biogas-by
Odsherred - 15. februar 2019 kl. 11:19
Af Helene Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Er der udskrevet folketingsvalg ? spurgte en forbipasserende, da der torsdag formiddag pludselig hang gule plakater i lygtepælene i Vig by. Det var dog ikke folketingspolitikere, der stod på den medbragte trappestige med plastikstrips og plakater, men medlemmer af initiativgruppen, som kæmper mod opførelse af et biogasanlæg i Vig.

arrow Læs også: Biogas: Vi føler os taget som gidsler

- Vi ved godt, at de her plakater muligvis ikke overholder reglerne for plakatophængning, men nu hænger vi dem op alligevel, siger Jørgen Preuss, som er næstformand i Vig Familieby og med i initiativgruppen.

20 plakater bliver hængt op i Vig by, mens andre plakater vil blive hængt op i initiativgruppens medlemmers private indkørsler.

- Der må de nemlig godt hænge, siger Jørgen Preuss.

400 borgere fra Vig deltog i sidste uge i det borgermøde om det biogasanlæg, som Odsherred Byråd gav tilladelse til i en lokalplan tilbage i 2017, men som Vig-borgere fortsat kæmper imod.

- Ud fra de underskrifter og mødedeltagelsen i torsdags synes vi ikke, det er forkert at påstå, at det er flertallet i Vig by, som er imod et biogasanlæg. Det vil vi gerne vise folk, som kommer til Vig. Vi hænger plakaterne op for at understrege vores modstand, siger Jørgen Preuss.

Ifølge Odsherred Kommunes regler for opsætning af plakater er det kun tilladt at opsætte plakater i forbindelse med et offentligt arrangement.

Kommunen forbeholder sig ret til, uden forudgående varsel, at fjerne plakater på arrangørens regning, hvis reglerne ikke overholdes.

- Det kan godt være, der er tale om civil ulydighed fra vores side, men vi lover, at de bliver pillet ned igen, når biogasanlægget også er taget af plakaten, siger Jørgen Preuss.

arrow Forening: Snak biogas med Odsherred
11. februar 2019 kl. 16:01 Opdateret: kl. 17:12
arrow Borgere inddrages i biogas-sagen
10. februar 2019 kl. 20:15 Opdateret: kl. 12:42
arrow Kampen mod biogasanlæg fortsætter
10. februar 2019 kl. 09:41 Opdateret: kl. 22:15

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk