23. oktober 2021
Lørdag er der gratis byttemarked i Nordgårdshallen i Nykøbing. Privatfoto
Lørdag er der gratis byttemarked i Nordgårdshallen i Nykøbing. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byttemarked for alle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byttemarked for alle
Odsherred - 14. oktober 2021 kl. 14:15

Af Torben Andersen

»Giv hvad du har - tag, hvad du kan bruge«. Sådan lyder mottoet til det byttemarked, som lørdag den 16. oktober løber af stablen i Nordgårdshallen for femte gang - sidste år var arrangementet aflyst på grund af corona.

Byttemarkedet er drevet af frivillige, ikke mindst af initiativtageren Maj-Britt Kjerrumgaard.

- I år har vi endelig mulighed for at lave lidt PR for dagen. Det er jo et gratis arrangement for alle at deltage i. Der er ingen penge mellem folk. Derfor har det knebet med at finde midler til PR. Men sidste vinter fik vi skaffet penge via kommunens Fællesskabspulje og vi har nu fået indkøbt banner og beachflag, siger Maj-Britt Kjerrumgaard.

Beachflaget vil i den kommende uge være placeret forskellige steder i gågaden.

- Så vi håber det resulterer i masser af opmærksomhed og mange friske byttere på selve dagen. I sidste ende handler det jo om at vi alle kan hjælpe miljøet ved at genbruge og hjælpe hinanden ved at bytte, siger Maj-Britt Kjerrumgaard.

Det koster intet at deltage i arrangementet. Det er dog ikke muligt at bytte fødevarer, dyr og store møbler.

Når byttedagen er forbi, bliver alle de overskyende genstande pakket i kasser og sækker - og de doneres til en af genbrugsbutikkerne i Nykøbing.

Byttemarkedet åbner kl. 10.00 og varer til kl. 15.00.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk