26. juni 2019
Fem deltidsbrandfolk fra stationen i Asnæs står frem og fortæller om, hvordan deres motivation er forsvundet efter konstante besparelser. Foto; Martin Hoffmann Kønig
Fem deltidsbrandfolk fra stationen i Asnæs står frem og fortæller om, hvordan deres motivation er forsvundet efter konstante besparelser. Foto; Martin Hoffmann Kønig
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brandfolk vil have motivationen tilbage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brandfolk vil have motivationen tilbage
Odsherred - 25. maj 2019 kl. 15:11
Af Martin Hoffmann Kønig
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvem kender du, der vil springe ud af deres seng klokken tre om natten fordi en alarm hyler dem i øret, for fem minutter senere at sidde i en bil med tudende udrykning på vej mod en ildebrand- for omkring 200 kroner i timen, før B-skat?

arrow Læs også: Brandmænd frygter for brandvæsenets fremtid

Det gør de 18 deltidsbrandmænd på station Asnæs, og deres kolleger, i Vestsjællands Brandvæsen, men de er frustrerede, for de seneste tre år har været èn lang sparerunde.

Standardudrykningerne er blevet beskåret, nogle alarmer er med reduceret udrykning, en 30 meter høj redningslift er fjernet fra Nykøbing, pumpetraileren er overgivet til de frivillige, så det ikke er muligt at hente vand fra kanalen, slangetenderen er nedlagt, der er fjernet en vandtankvogn fra Asnæs, hvilket reducerer den akutte vandforsyning med 25 pct., weekendvagtordningen er nedlagt, vedligeholdelsesøvelser er reduceret til lovens minimumskrav, der er indført ansættelsesstop og kurser er udsat til næste år.

Sparer på vandet
Michael Larsen er gruppeleder, og han forklarer, at deres faglige udtryk har ændret sig efter tankvognen blev fjernet.

»Hvis vi kører til ildløs, ild i sommrhus, ild i hus eller ved objekter, der brænder forholdsvis voldsomt, så er vi i dag nødt til at skære ned på vores indsats. Vi holder naturlivis ikke op med at slukke, men i stedet for at sætte tre rør på og slukke i fuld skala som vi gjorde før, så nøjes vi med to, og så må vi vente på, at der kommer en tankvogn fra Snertinge, Nykøbing eller Holbæk. Vi kan ikke håndtere branden som vi gerne ville have gjort det,« siger han.

De fem brandmænd er enige. De er blevet hæmmede som brandmænd, og selvom de ikke truer med at holde op, så er de ikke i tvivl om, at fremtiden tegner dyster for det lokale brandvæsen.

Et forslag om at skære tilkaldehonorar ned til èn time, er pillet af bordet, og selvom brandmændene slår fast, at de aldrig har været brandmænd for pengenes skyld, så er deres smertegrænse nået.

»Sagt på almindelig dansk, så vil vi ikke have penge med ud og slukke ildebrand, men vi har ikke skulle andet end spare siden vi blev lagt sammen. Vi har ikke brug for Vestsjællands Brandvæsen, vi lever ikke af det, men de har brug for os, og det skal de lære. Vi har en faglig stolthed, men det er den der stikkes i konstant,« siger Bo Olsen.

Alle brande bliver slukket, men ikke altid af brandfolk fra Odsherred, og derfor frygter de fem, at ingen opdager, hvor hårdt ramt brandmændene er på deres motivation og faglige stolthed.

»Før var motivationen glæden ved at hjælpe andre, og pengene var til en ferie med konen og børnene, men når vi igen og igen bliver presset på uddannelse, timer, materiel og løn, så mister man gejsten. Det her er ikke et job, hvor man går til og fra kopimaskien, det er forholdsvis farligt, og vi er jo dem, der går ind når alle andre løber ud,« siger Michael Larsen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk