12. august 2020
Publikum var danse-umætteligt til torsdagens Danseaften i Pakhuset i Nykøbing Sj, og på et tidspunkt kom der så mange ønsker flyvende op på scenen på papirlapper, at Ønskeholdet klappede dem sammen til et medley. Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

Publikum var danse-umætteligt til torsdagens Danseaften i Pakhuset i Nykøbing Sj, og på et tidspunkt kom der så mange ønsker flyvende op på scenen på papirlapper, at Ønskeholdet klappede dem sammen til et medley. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billedserie og video: Ønske-koncert med kogende dansegulv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billedserie og video: Ønske-koncert med kogende dansegulv
Odsherred - 10. januar 2020 kl. 16:06
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der var gang i blyanter, ønskesedler og dansegulv, da Søren Sebber & Ønskeholdet, det tætteste man kommer på en live-jukebox med nostalgiske hits, spillede op til Danseaften i Kulturhus Pakhuset i Nykøbing Sjælland torsdag.

- Vi kan spille alt musik, bare det er fra før 1988; det tør vi godt love, for vi kan se, at det er TV 2 Charlie-segmentet i aften. Rolig nu, jeg er selv i målgruppen, jeg bliver 54, lød det kækt fra guitarist og sanger Søren Sebber.

Anfører for det super spillende og syngende hold af session-musikere.

Med sig havde han sanger Rikke Mølgaard, Bjarne »Ringsted« Christensen, bas, Allan Bode, trommer, og Dan Hemmer på keyboards.

Sidstnævnte har for nyligt været på turné med den amerikanske trommeslager Steve Gadd.

Søren Sebber har spillet med Cliff Richard, og publikum i Pakhuset fik Cliff-hangeren »Living Doll«.

Der kom rock'n'roll i dansegulvet, da Stones' »(I Can't Get No) Satisfaction« blev ønsket.

- Den plejer vi ikke at få - sådan en torsdag, tre timer før »Barnaby«, sagde Søren Sebber med sved på panden efter Stones-udskejelserne.

Publikum var umætteligt og havde mod på mere brændstof til dansegulvet.

På et tidspunkt kom der så mange ønsker flyvende op på scenen på papirlapper, at holdet klappede dem sammen - Elvis' »I Can't Stop Loving You«, Kris Kristoffersons »Help Me Make It Through the Night« og »Speedy Gonzales« med Pat Boone.

Chubby Checkers »Let's Twist Again« kom med som bonus - og der blev twistet løs på dansegulvet.

Medleyet fik Sebber og Ønskeholdet så meget i sving, at de kastede sig ud i at spille Tommy Seebachs »Telstar«, kendt fra »Fanfare« på P3 med Christian Flagstad.

- Vi skal have disko-bas, skomager-rytme og masser af orgel, sagde Søren Sebber, der sørgede for guitar-solo.

Og der var hammondorgel-brus, leveret af Dan Hemmer, og han fortsatte, da Søren Sebber lagde an til Jane Birkin og Serge Gainsbourgs stønne-pop »Je T'aime ... Moi Non Plus«.

- Publikum kommer med stønne-lydene. Og der må godt gramses til den her, lød det muntert fra Søren Sebber.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk