16. december 2018
Sæsonåbning af Vig Tuske- og Kræmmermarked og ny legeplads. Foto: Stefan Andreasen
gallery icon

Se billedserie

Sæsonåbning af Vig Tuske- og Kræmmermarked og ny legeplads. Foto: Stefan Andreasen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billedserie: Vig-marked sæson-åbnet med ny legepark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billedserie: Vig-marked sæson-åbnet med ny legepark
Odsherred - 31. marts 2018 kl. 14:55
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Selvom det var mere vejr til skold-hed cacao end til slush-ice, selvom hue, vanter og termo-kedeldragt nærmest var standard-mundering, sæsonåbnede Vig Tuske- og Kræmmermarked, forårs-traditionen tro, lørdag i påsken.

Trods det tænder-klaprende, vinterlige vejr var der mødt en del kræmmere op, og de kunne glæde sig over, at sommerhus-folket og andre med ting-finder-tendenser har det som en klar påske-tradition at besøge markedet. Ved 11-tiden var der sort af vintertøjs-klædte mennesker på pladsen, der på afstand kunne minde om en pingvin-koloni.

Som ekstra kolorit på sæsonstarten klippede Odsherreds borgmester Thomas Adelskov, sammen med et par børn, snoren til den nye attraktion ved tuske- og kræmmermarkedet, Vig Legepark, og børnene kastede sig straks ud i at gynge og klatre i stativerne og udfordre hinanden på forhindringsbanen.

Legeparken er betalt af Odsherred Kommune gennem legepladspuljen. I sin åbningstale glædede Finn Hallberg, formand for Vig Fremtidens Familieby og V-medlem i byrådet, sig over den flotte og funktionelle legeplads og takkede de lokale kræfter, der har holdt solidt fast i idéen, men han påpegede også straks, at der er god plads på bakken til udvidelser.

Finn Hallberg håbede, at byrådet i et kommende budget vil sætte penge af til flere legeredskaber i Vig Legepark. Formanden inviterede borgmesteren til at afprøve de nye, organisk formede lege-redskaber, men Thomas Adelskov sagde pænt nej tak til tilbuddet.

- Prøv at se den gynge dér - den er vist ikke helt stor nok til én i min størrelse. Vi skal vist overlade det til børnene at afprøve legepladsen, sagde borgmesteren og klippede den røde snor over.

Og så kom børnene i sving - altså dem der ikke straks strøg over til boden med varme, røde pølser.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk