19. juli 2019
Supergruppe vender tilbage som hovednavn på festival.
gallery icon

Se billedserie

Supergruppe vender tilbage som hovednavn på festival.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billedserie: Supergruppe er hovednavn på festival

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billedserie: Supergruppe er hovednavn på festival
Odsherred - 21. november 2018 kl. 10:04
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er klar James Bond-iscenesættelse over pressebillederne, og bandet Nephew - blandt andet kendt for hittet »007 Is Also Gonna Die« - er da også ét af landets hotteste navne for tiden - 13. juli 2019 kommer supergruppen til Vig Festival som absolut hovednavn.

Bandet giver kun denne ene festivalkoncert på Sjælland i sommeren 2019, fremgår det af den turné-plan, som i dag offentliggøres på bandets hjemmeside. Der vil være 11 festivalkoncerter i Jylland.

- Vi er vildt stolte over, at vi, som den eneste festival på Sjælland, kan tilbyde Nephew til næste sommer, siger Ole Larsen, formand for Vig Festivals bestyrelse.

Nephew »genopstod« sidste år efter fem års spillepause med nyt besætningsmedlem, sanger og musiker Marie Højlund, og har efterfølgende givet indendørs arena-koncerter med stor succes.

27. september udsendte Nephew sjette studiealbum »Ring-i-Ring«, det første album hvor Marie Højlund er med. Albummet samler de fire udgivelser »Vinter-i-Ring«, »Forår-i-Ring«, »Sommer-i-Ring« og »Efterår-i-Ring«.

På Vig Festival vil Nephew både spille gamle numre og nye numre fra albummet »Ring-i-Ring«. I forbindelse med koncerten i Vig har bandet sendt festivalen video-hilsenen »Vig 13.07.19« - en parallel til gruppens live-album fra Roskilde Festival med titlen »Roskilde 07.07.07«. Nephew spillede afslutningskoncerten på Vig Festival i 2013.

Torsdag den 22. november klokken 18 bliver 500 partout-billetter til fordelagtig pris og et antal af de populære familiebilletter traditionen tro sat til salg i SuperBrugsen i Vig, når byen holder aftenåbent dagen før Black Friday.

Jule-billetsalget indledes lørdag den 1. december klokken 10.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk