17. februar 2018
Norske Steen-Vidar Larsen og Øystein Rian, Slemmestads trubadurer, er dedikerede Simon & Garfunkel-fans og fortolkede duoens sangskat formidabelt.
gallery icon

Se billedserie

Norske Steen-Vidar Larsen og Øystein Rian, Slemmestads trubadurer, er dedikerede Simon & Garfunkel-fans og fortolkede duoens sangskat formidabelt.
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Drauget-koncert: Sange der går lige til hjertet og øret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Drauget-koncert: Sange der går lige til hjertet og øret
Opdateret 19. januar 2018 kl. 16:19
Odsherred - 18. januar 2018 kl. 23:32
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det kræver mandsmod, fingerfærdighed og mere end almindelig brusekabine-sang at kaste sig over Simon & Garfunkels funklende kærlighedsballader, fredshymner. Sange der går lige til hjertet, med ørekildrende vokalharmonier, fingerflettende guitarspil, melodier og tekster der sender sindet på safari.

Det mod og de guitar- og sang-færdigheder har Steen-Vidar Larsen og Øystein Rian, der torsdag lod nostalgien og vellyden bruse på Café Ayse i Fårevejle Stationsby, langt hjemmefra; de kommer fra Slemmestad på Oslofjordens vestkyst.

Steen-Vidar Duo, godt hjulpet af publikum på klap, lagde ud med Everly Brothers' »Bye Bye Love«, som Simon & Garfunkel indspillede som Tom & Jerry. Siden fulgte en perlerække af sange, skrevet af Paul Simon med usvigtelig øretræf-sikkerhed og udødeliggjort med velsyngende Art Garfunkels krystalklare stemme, sekunderet af Simons andenstemme, blandt andet »Kathy's Song«, »April Come She Will«, »Scarborough Fair«, »The Boxer« »Mrs. Robinson« og »Bridge over Troubled Water«.

Ingen kan synge og spille som Simon & Garfunkel huskes for at spille. Men Steen-Vidar Larsen og Øystein Rian formåede at vække duoens musik til live på Café Ayse, så de mange fremmødte sad stille med kaffekopperne - antennerne havde opfanget noget uendeligt smukt, evigtgyldigt. Blandt andet i signatur-sangen »The Sound of Silence«, der fik en særlig introduktion af Steen-Vidar Larsen:

- Ti år efter at de to tårne faldt i New York, blev der holdt en mindehøjtidelighed på »Ground Zero«, hvor Paul Simon kom alene med sin guitar og spillede den her:

- Hello darkness, my old friend, I've come to talk with you again ...

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk