18. november 2019
Skuespiller Simon Vagn Jensen ved siden af Sigurd Swanes selvportræt.
gallery icon

Se billedserie

Skuespiller Simon Vagn Jensen ved siden af Sigurd Swanes selvportræt.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billedserie: Samtale-teater på Swanes runde dag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billedserie: Samtale-teater på Swanes runde dag
Opdateret 16. juni 2019 kl. 19:01
Odsherred - 16. juni 2019 kl. 18:22
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Museumsinspektør Jesper Sejdner Knudsen og skuespiller Simon Vagn Jensen genopførte i anledning af maleren og digteren Sigurd Swanes 140 års fødselsdag deres talkshow-teater »Samtale om fortiden - venskab og værdier« i Swanes gamle atelier på Malergården i Plejerup med alle selvportrætterne og de mange andre malerier omkring sig.

arrow Læs også: Sigurd Swanes fødselsdag fejret med friske jordbær

Samtale-teatret handler om Valdemar Rørdams uanmeldte ankomst til Malergården på Sigurd Swanes 60 års fødselsdag den 16. juni 1939, hans indflytning og syv år på Malergården. De malede portrætter nærmest vibrerede i den levende iscenesættelse af historien.

Under besættelsen blev der slået skår i idyllen på Malergården, da Valdemar Rørdam skrev digtet »Så kom den dag«, en hyldest til Hitler og Tyskland og angrebet på Sovjetunionen, og digteren blev flået ned fra de høje, nationalromantiske tinder.

Efter krigen kom opgøret med de tyskervenlige, men Valdemar Rørdam slap med skrækken.

Sigurd Swanes drøm om kunstnerparadiset i Plejerup var sunket i grus, og han rejste til Sydeuropa med familien og jagtede ny inspiration.

Rejserne fortsatte helt frem til slutningen af 1960'erne i husvognen »Casambu« - familien rejste om sommeren og var hjemme på Malergården om vinteren.

Da Sigurd Swane fyldte 90 år, stoppede rejseriet, og hjemme på Malergården malede han fantastiske blomsterbilleder, fortalte Jesper S. Knudsen foran det talstærke publikum.

Sigurd Swane døde den 9. april 1973, 93 år gammel.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk