20. oktober 2018
Fem sixpence-klædte synger Kim Larsen-sange: F.v. er det Frede Gulbrandsen, Christiane Bjørg Nielsen, Henrik Ipsen og Mei Oulund og ved pianoet Mads Strandgaard.
gallery icon

Se billedserie

Fem sixpence-klædte synger Kim Larsen-sange: F.v. er det Frede Gulbrandsen, Christiane Bjørg Nielsen, Henrik Ipsen og Mei Oulund og ved pianoet Mads Strandgaard.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billedserie: Kim Larsen-sange med i teatrets banko-varieté

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billedserie: Kim Larsen-sange med i teatrets banko-varieté
Odsherred - 10. oktober 2018 kl. 09:12
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Masser af succes og det, der hører til. Masser af fede spotlights, privatliv og musik ...

I Odsherred Teaters kommende jule-forestilling »Banko-varieté 2018« - med undertitlen »Godt pyntet« - er potpourriet i år med sange af den nyligt afdøde nationalskjald Kim Larsen.

En stribe sange, sunget af skuespillerne Mei Oulund, Henrik Ipsen og Christiane Bjørg Nielsen (kendt som tv-nissen Kandis), med kapelmester Mads Strandgaard ved pianoet.

- Vi har ikke fundet nogle ukendte Kim Larsen-sange. Men vi sætter dem sammen på en ny måde, så det giver ny mening i tekst og musik, siger instruktør Frede Gulbrandsen.

Han har stået bag forestillinger som »Røde Orm« på Det Kgl. Teater og »Skammerens Datter« på Østre Gasværk Teater.

Han har to gange vundet Årets Reumert - i 2008 for »Gidsel« på Holbæk Teater og året efter for »Klumpfisken« på Teater Får302, og han instruerede Kerteminde Revyen i 2016, da revyen blev »Årets Revy«.

- Kim Larsen er virkelig vigtig - også for en nordmand. Han betyder noget for så mange, og selvfølgelig skal han have en sidste hilsen fra os. Da jeg var otte, hjemme i Norge, kunne jeg vælge mellem Dire Straits og Kim Larsen på kassettebånd på postordre, og siden har jeg haft ham på radaren, husker Frede Gulbrandsen.

- Der var så et tidspunkt i midten af 1990'erne, hvor han indspillede »Kringsatt av Fiender« - der kom vi noget fra hinanden. Det var en kæmpe skuffelse. Oprindeligt er det jo en slags march, men Kim Larsen gjorde det til et rock-nummer, siger Frede Gulbrandsen med et smil.

Odsherred Teaters »Banko-varieté« har premiere 15. november, og der er fuld gang i de indledende prøver.

Forestillingen tager afsæt i en kitchet bankohal, hvor Lizzie kommanderer, og hendes tilbeder Arne er opråber. Varietéen er en lyssluppen blanding af sangnumre, lumre sketches, samfunds-satire, sentimentalitet og bizar humor.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk