16. oktober 2018
Mini- og junior-ryttere præsenterede kæp-hestene og bar figuren af Solvognen i 50 års jubilæums-showet.
gallery icon

Se billedserie

Mini- og junior-ryttere præsenterede kæp-hestene og bar figuren af Solvognen i 50 års jubilæums-showet.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billedserie: Kæp-heste var med i rideklubbens galla-show

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billedserie: Kæp-heste var med i rideklubbens galla-show
Odsherred - 06. oktober 2018 kl. 21:18
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Til tonerne af blandt andet Tim Christensens »Right next to the right one« fejrede Odsherreds Rideklub lørdag 50 års jubilæum med festligt jubilæums-gallashow i ridehuset på klubbens område i Hønsinge.

De mange gæster havde parkeret hestekræfterne i bilerne ude på p-pladsen og lod derefter heste, ryttere og kuske underholde med en times show med afsæt i det urgamle fællesskab mellem menneske og hest - helt tilbage til fundet af Solvognen i Trundholm Mose.

Efter rytteren med dannebrogs-fanen blev en solvogns-kopi båret ind af mini- og junior-ryttere, der i dagens festlige anledning havde skiftet deres firbenede venner ud med kæpheste, som på skift blev præsenteret og senere solgt på auktion.

En kæphest betyder også noget, man elsker at beskæftige sig med, og pengene fra salget af de ti kæpheste skal da også gå direkte til Odsherred Hestekultur Center, et nyt, stort, moderne rideanlæg, som klubben er ved at rejse penge til at opføre. Også jubilæums-donationer lægges i puljen til byggeriet af rideanlægget, der er tegnet af den lokale arkitekt Jens Tolstrup.

»50 år - Rid ind i fremtiden« lød temaet for jubilæums-gallashowet - samme slogan som til det nye rideanlæg, der skal skabe vækst og udvikling i Odsherreds Rideklub og placere den lokale forening på landkort.

Efter showets mønstring af heste- og pony-racerne - shetlandspony, welsh pony, islandsk hest, connemara, dansk varmblod, oldenborger og frederiksborghest - var der dressur-ridning, spring, turnerings-opvisning og hestevognskørsel.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk