15. maj 2021
I den Odysseus-inspirerede »Kyklopens brille« af Cold Heggem bedrages beskueren når man skal se gennem hundredevis af glas-linser.
gallery icon

Se billedserie

I den Odysseus-inspirerede »Kyklopens brille« af Cold Heggem bedrages beskueren når man skal se gennem hundredevis af glas-linser.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billedserie: Designere spejler sig i glasset på udstilling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billedserie: Designere spejler sig i glasset på udstilling
Odsherred - 21. april 2018 kl. 08:15
Af Stefan Andreasen

Glas er et fortryllende og dragende materiale - reflekterende, lysbrydende, spejlende, transparent, skrøbeligt og alligevel med stor iboende styrke og skønhed.

arrow Læs også: Kendt DJ uropfører sit glas-værk

Derfor er der lagt op til en eventyrligt fabulerende udstilling med stor skønhed og vibrerende klang, når Hempel Glasmuseum i Nykøbing Sjælland giver 10 top-anerkendte mode-designere og billedkunstnere frit spil til at fortolke glassets egenskaber i andre materialer og bruge glas-materialet alternativt på udstillingen »Glass fashion & fantasy«. Der er fernisering lørdag den 28. april.

Udstillingen, der kurateres af designer Lennart Raaholt, er ved at tage form. Til det kirke-agtige vindues-parti har Marianne Eriksen Scott-Hansen kreeret den hængende, stedsspecifikke blomster-installation »Intet hindrer den fremadstormende« af ægte cellofan og silkepapir. De svævende vækster kommunikerer æterisk og luftigt med hængende giner med transparante unika-kjoler og anden beklædning; Anne Damgaards »Glass Dress« i hamp, silke og nylon, hvor stoffet skaber facetter som lyset kan spille i og Anne Sofie Madsens legende tøj-serie »Infinite Spirit«, broderet med krystal og sølv på tyl.

Endnu er Ivan Lee Moras »Glaskorsettet« ikke ankommet fra Los Angeles. Og Frederikke Antonie Schmidts kunstneriske stilletter »Mermaid Shoe« og »Two Women« er på vej fra Italien.

Violise Lunn har indsamlet glitrende marieglas på svenske klipper og brugt det som en slags fiskeskæl på sin brusende papirkjole »X2Y4-6Z8O20(OH,F)4«, den kemiske formel for marieglas. I en helt anden verden ses Lennart Raaholts 1960'er mini-kjole »Fragment 68« i plastik og metal.

Henrik Vibskov opsuger og bearbejder hele udstillingsrummet i sin fortryllende installation »L'arch de triomphe. The organ. The fish farm«. Lydkunstner Katrine Ring indsamler de raspende lyde af glas, der klippes i stykker under vand i værket »Red, Yellow & Green«. Og i den Odysseus-inspirerede »Kyklopens brille« af Cold Heggem bedrages beskueren når man skal se gennem hundredevis af glas-linser, samlet og ophængt som en rund gonggong. Maria Berntsen har skabt glas- og spejl-skulpturen »Et spejlunivers« - en kobling af arkitektur og design.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk