6. maj 2021
En byggekran holdt klar og firede bro-byggeklodserne - flere af dem på 25 tons - ned i å-løbet, der var tørlagt ved at udgrave en grøft udenom. Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

En byggekran holdt klar og firede bro-byggeklodserne - flere af dem på 25 tons - ned i å-løbet, der var tørlagt ved at udgrave en grøft udenom. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billedserie: Brobyggeri på vej ud til Solvognens fundsted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billedserie: Brobyggeri på vej ud til Solvognens fundsted
Odsherred - 22. april 2021 kl. 16:59
Af Stefan Andreasen

Den gamle, faldefærdige bro over Fuglebæks Å - på Trundholm Mosevej på vej ud til Solvognens fundsted ved Vig - er for nyligt revet ned og ligger som en bunke brokker.

Torsdag begyndte arbejdet med at bygge en ny bro af betonelementer, fremstillet af bro- og tunnelspecialisterne Noroq A/S efter beregninger fra Rambøll A/S og forarbejde af entreprenørfirmaet Christiansen & Essenbæk A/S, der også skal afslutte, når Noroq-folkene har samlet alle beton-elementer.

Blokvogn efter blokvogn med tonstunge, U-formede bro-elementer ankom torsdag fra fabrikken i Tyskland.

En byggekran holdt klar og firede bro-byggeklodserne - flere af dem på 25 tons - ned i å-løbet, der var tørlagt ved at udgrave en grøft udenom.

- Vi må ikke bare pumpe vandet væk, fordi det er et fredet paragraf 3-vandløb med fiskeyngel, fortæller projektleder Bent von Müllen, Miljø & Teknik i Odsherred Kommune.

Før bro-elementerne blev anbragt i vandløbet, var underlagt præcist nivelleret i vater og alt målt op.

- Det er regnet ud på millimeter, siger projektlederen.

- Der er gravet ned til stabilt ler, og ovenpå er der lagt en hårdt komprimeret sandpude, så underlaget ikke giver sig ved de tonstunge belastninger, forklarer Bent von Müllen.

Først blev begyndelses-elementet anbragt millimeter-præcist.

Derefter fulgte de øvrige elementer, der passer sammen i false og armeringer, og hæftes med specialbeton og efterfuges.

Når elementerne er sammenbygget nede i å-løbet, skal det øvre bro-lag samles, og hele broen sammenstøbes med beton.

Til sidst lægges asfalt-vej på broen.

- Der er meget specifikke krav til beton og fuger. Broen skulle jo gerne kunne holde de næste 100 år, siger projektlederen.

Når broen er færdigsamlet, skal der lægges grus ud i bunden af bro-elementerne af hensyn til fiskebestanden, oplyser Bent von Müllen.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk