29. oktober 2020
Værkstedsbygningen mellem Højby Skole og Borren - Højby Kultur- og Idrætscenter skal nu bygges om til værksted for foreningsløse unge. Arkitekter har kaldt bygningen en øjebæ, og de støttende fonde har kaldt den en fabelagtig bygning, der har stort potentiale til formålet. Foto: Jørgen Gravesen
Værkstedsbygningen mellem Højby Skole og Borren - Højby Kultur- og Idrætscenter skal nu bygges om til værksted for foreningsløse unge. Arkitekter har kaldt bygningen en øjebæ, og de støttende fonde har kaldt den en fabelagtig bygning, der har stort potentiale til formålet. Foto: Jørgen Gravesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Arkitektonisk øjebæ skal ombygges til foreningsløse unge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Arkitektonisk øjebæ skal ombygges til foreningsløse unge
Opdateret 29. september 2020 kl. 22:50
Odsherred - 29. september 2020 kl. 09:21
Af Stefan Andreasen

Langt om længe kommer der skred i byggeriet af et moderne værksted i Højby Sj. til unge foreningsløse. Byggeriet til en mio. kr. er en del af Borren - Højby Kultur og Idrætscenter-projektet og begejstrer på forhånd de støttende fonde.

Det er fire år siden, at der blev afsat en mio. kr. af byggesummen til Borren til at renovere og opgradere den container-agtige værkstedsbygning, der ligger imellem Borren og Højby Skole.

Den skal efter planerne indrettes som et aktivt værksted, hvor foreningsløse unge kan mødes og dyrke interesser, der ikke lige kan rummes i idrætsforeninger og på Ung i Odsherreds hold.

Men først nu, to år efter indvielsen af Borren, er der for alvor ved at komme hul på projektet med at renovere værkstedsbygningen, som arkitekter tidligere har kaldt en øjebæ, og de støttende fonde - Lokale- og Anlægsfonden og Den A.P. Møllerske Støttefond - har kaldt en fabelagtig bygning, der har stort potentiale til formålet med aktiviteter for de foreningsløse unge.

Thomas Nicolaisen fra Samarbejdsudvalget i Højby oplyser, at der vil blive indhentet tilbud på renovering af værkstedsbygningen i oktober eller november.

Byggeriet vil formentlig gå i gang i starten af det nye år.

- Det er et samarbejde mellem skolen, kommunen, Samarbejdsudvalget og Ung i Odsherred, og det er et projekt, der har været for længe på tegnebrædtet, fordi flere ting skulle passes sammen først, siger Thomas Nicolaisen.

Vigtigt for fondene
- Fondene lagde fra start vægt på, at vi havde indtænkt alle aldersgrupper i vores samlede Borren-projekt.

- De lagde også stor vægt på, at vi vil inddrage værkstedsbygningen, så unge, der ikke har tilknytning til foreningslivet, kan komme og bruge værkstederne til deres aktiviteter sammen med andre, siger Thomas Nicolaisen.

- Spørgsmålet er, hvordan vi lige rammer de foreningsløse unges interesser, men her kommer Louise Nordlund fra Ung i Odsherred heldigvis ind over.

- Det gælder om, at vi skaber nogle enkle, fleksible værksteds-rammer, som kan bruges til mange forskellige ting. En åben værkstedsbygning, som er nem og overskuelig at gå til for de unge, mener Thomas Nicolaisen.

Facaderne skal ændres
Den arkitektonisk udfordrede værkstedsbygning skal nu spille sammen med skolen og den nye, stramt tegnede Borren, og det bliver en udfordring.

- Der skal gøres noget ved facaderne, så værkstedsbygningen harmonerer bedre med skolen og Borren, men det er en balancegang. Det må heller ikke blive så fint, at det skræmmer de unge væk, som vi vil have fat i, siger Thomas Nicolaisen.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk