10. april 2020
Det lokale jobcenter har fået flere arbejdsløse, men centerchef Andreas Hegnsvad understreger, at der også er brancher, der har brug for arbejdskraft. Foto: Mie Neel
Det lokale jobcenter har fået flere arbejdsløse, men centerchef Andreas Hegnsvad understreger, at der også er brancher, der har brug for arbejdskraft. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Arbejdsløsheden stiger i Odsherred

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Arbejdsløsheden stiger i Odsherred
Odsherred - 26. marts 2020 kl. 09:51
Af Torben Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Frygten for corona-smitte har betydet, at mange butikker og restauranter i Odsherred er lukket eller kører på nedsat blus.

På det lokale jobcenter har man siden den 12. marts fået i alt 156 nye arbejdsløse - 136 forsikrede og med ret til dagpenge og 20, som skal have kontanthjælp.

Det oplyser Andreas Hegnsvad, centerchef for Job og Ydelser.

I samme periode er 35 kommet i arbejde, så nettoarbejdsløsheden er steget med 121 på halvanden uge.

Andreas Hegnsvad mener, at det endnu er for tidligt at sige noget håndfast om, hvilke sektorer der er hårdest ramt.

- Men vi ser flere ufaglærte, selvstændige. Derudover kan jeg se, at vi har fået otte nye ledige kokke og lignende stillingsbetegnelser indenfor restaurationsbranchen, hvilket ellers har været et mangelområde, siger centerchefen, som fortæller, at mange af de ledige har meget stærke kompetencer.

- Vi tilbyder fortsat alle ledige den rådgivning og vejledning, de har brug for, men vi gør det blot ikke fysisk, men bruger skypemøder eller telefonen, siger Andreas Hegnsvad, som fortsætter:

- Samtidigt er der faktisk også brancher, der har brug for arbejdskraft. Ikke mindst indenfor det offentlige sundheds- og omsorgsområdet, hvor jobcenterets virksomhedskonsulenter de seneste uger har arbejdet på højtryk med at rekruttere arbejdskraft til både plejecentre og hjemmeplejen. Derudover ser vi fortsat private jobs indenfor for eksempel dagligvarebutikkerne, bo-tilbud, og transportsektoren med for eksempel udbringning af varer.

Andreas Hegnsvad tør endnu ikke spå, hvordan fremtiden ser ud på det lokale arbejdsmarked.

- Det kommer jo meget an på, hvordan hele corona- situationen udvikler sig, men hvis den bliver langvarig, må vi også forventer, at der kommer mange nye ledige, siger han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk