24. april 2019
Opgaven med ombygningen af varmeværker i Vig og Højby er sendt i udbud. Foto: Odsherred Forsyning
Opgaven med ombygningen af varmeværker i Vig og Højby er sendt i udbud. Foto: Odsherred Forsyning
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Anlæg i udbud: Ombygges for millioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anlæg i udbud: Ombygges for millioner
Odsherred - 07. januar 2019 kl. 20:17
Af Helene Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Odsherred Forsyning har netop udbudt ombygningen af fjernvarmeværkerne i Højby og Vig. Den samlede anlægssum forventes at lande på ca. 32 millioner kroner. Forsyningen overtog de to naturgasfyrede kraftvarmeværker fra Seas-NVE i januar 2018, vel vidende, at værkerne skulle omlægges til billigere og mere miljøvenlige varmekilder end naturgas. I fremtiden kan fjernvarmen for eksempel produceres med varmepumper eller solenergi, skriver Odsherred Forsyning i en pressemeddelelse.

- Vi glæder os meget til at få opgraderet varmeværkerne til mere klimavenlige varmekilder og bidrage til at få nedbragt CO2-udledningen, fortæller bestyrelsesformand i Odsherred Forsyning,Vagn Ytte Larsen.

Den 1. januar 2019 bortfaldt det såkaldte grundbeløb, som kraftvarmeværkerne hidtil har modtaget som årligt tilskud fra staten mod at stå til rådighed og kunne levere strøm ud på el-nettet ved behov. Det betyder, at forsyningens tre varmeværker i Grevinge, Højby og Vig samlet set mister næsten 8 millioner kroner i årligt tilskud.

- Ved at omlægge til billigere varmekilder og samtidig optimere driften med hjælp fra dygtige folk hos Nykøbing Sj. Varmeværk håber vi at kunne holde varmepriserne i ro, trods de mistede tilskud, oplyser forsyningens direktør, Fanny Villadsen.

Virksomheder, der ønsker at blive prækvalificeret til at byde på opgaven, har frist indtil d. 17. januar kl. 10.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk