23. juli 2019
I begyndelsen af juni fjernede politiet afspærringen omkring ejendommen på Færgevej. Foto: Marianne Nielsen
gallery icon

Se billedserie

I begyndelsen af juni fjernede politiet afspærringen omkring ejendommen på Færgevej. Foto: Marianne Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Afspærring ophævet i brutal drabssag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Afspærring ophævet i brutal drabssag
Odsherred - 13. juni 2019 kl. 08:57
Af Marianne Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det brutale drab på 65-årige Finn Ørsdahl Steensen i Gundestrup er fortsat uden opklaring, nu fire måneder efter.

arrow Læs også: Tre drab kædes sammen: Politi i fælles efterforskning

Indenfor de seneste uger har politiet valgt at fjerne afspærringen omkring ejendommen på Færgevej, hvor ofret blev fundet tæsket til døde sit brændende hus om morgenen den 14. februar.

- Vi er færdige med efterforskningen på findestedet, så derfor er det frigivet, siger en kortfattet efterforskningsleder, Visepolitikommissær Jacob Olsen til Nordvestnyt.

Fra ejendommen har politiet også fjernet en af de biler, der stod parkeret. Men hvorvidt det er sket i efterforskningsmæssig sammenhæng, ønsker han ikke at løfte sløret for.

- Vi arbejder fortsat på sagen, men jeg har ikke noget afgørende nyt, siger Jacob Olsen.

Torsdag den 14. februar klokken 7.14 blev brandvæsenet tilkaldt til en påsat brand i en landejendom på hjørnet af Færgevej og Nykøbingvej ved Gundestrup. I huset fandt man husets beboer død.

Liget var ilde tilredt efter voldsom vold, som politiet mener førte til hans død, og efterfølgende havde drabsmanden forsøgt at slette sine spor ved at sætte ild til huset.

Politiets efterforsker beskrev volden som »noget af det mest brutale vold, han havde set i sin karriere«, og kaldte morderen »koldblodig«.

Foruden drabet på Finn Ørsdahl Steensen er to andre mord begået i Odsherred indenfor de seneste tre år også uopklaret. Lørdag den 14. januar 2017 blev 42-årige Jørgen Lund skuddræbt i Veddinge Bakker, og den 1. maj samme år blev den 53-årige Kim G. Nielsen fundet dræbt ved Prejlerup.

arrow Efterlyser lille bil i bestialsk drabssag
18. juni 2019 kl. 09:49 Opdateret: kl. 09:49
arrow Finns morder risikerer at gå fri
15. maj 2019 kl. 13:39 Opdateret: kl. 09:11
arrow Gennembrud lader vente på sig i grum drabssag
24. april 2019 kl. 12:51 Opdateret: kl. 09:43

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk