8. december 2019
Kit Kjærsgaard, sygehusdirektør på Skovhus Privathospital, takkede varmt Bjørn Kaldan for hans store engagement i  patienterne og privathospitalet, som de sammen etablerede for 13 år siden. Foto: Per Christensen
gallery icon

Se billedserie

Kit Kjærsgaard, sygehusdirektør på Skovhus Privathospital, takkede varmt Bjørn Kaldan for hans store engagement i patienterne og privathospitalet, som de sammen etablerede for 13 år siden. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Afskedsreception for psykiater

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Afskedsreception for psykiater
Odsherred - 29. november 2019 kl. 15:27
Af Torben Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Bjørn Kaldan, overlæge og psykiater, tidligere leder af Sikringen og medstifter af Skovhus Privathospital, holdt fredag afskedsreception.

Den 80-årige overlæge, som bor i Rørvig, har gennem årene været en meget populær og afholdt psykiater, og det blev til fulde bekræftet ved receptionen på hospitalet.

Sygehusdirektør Kit Kjærsgaard, som var med til at grundlægge Skovhus Privathospital, beklagede, at Bjørn Kaldan ikke længere ville være at finde i huset.

- Du var med, da vi fik den sindssyge idé at etablere et privathospital. Men 13 år senere kan vi konstatere, at vi gjorde sgu! Og det var aldrig sket uden dig, sagde Kit Kjærsgaard.

Hun har gennem årene oplevet, hvor afholdt Bjørn Kaldan var hos patienterne.

- Mere end én har kaldt dig verdens bedste psykiater. Du har på mange måder haft et fantastisk liv, og du har været meget inspirerende, sagde Kit Kjærsgaard, som forærede Bjørn Kaldan en særlig flaske whisky, som han havde talt om i mange år. Bjørn Kaldans afløser på Skovhus Privathospital, overlæge og psykiater Linh Duong, fortalte, at hun havde været en desillusioneret læge, indtil hun mødte Bjørn Kaldan. Hun var dybt imponeret over hans omsorg for patienterne.

- Vi kommer til at savne dig meget. Du har en fantastisk viden, din ånd er over hospitalet, og det vil den fortsat være, sagde Linh Duong.

Bjørn Kaldan takkede for sin tid på Skovhus Privathospital.

- Jeg har haft en fantastisk opbakning her. I har altid troet på mig. Vi har udgjort et rigtig godt team, sagde Bjørn Kaldan, som afslørede, at han nu skal i gang med at lave podcast sammen med forfatteren Knud Romer.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk