23. januar 2021
Den afgående formand for Vig Festival, Ole Larsen, giver her et nap med ved indgangen ved en tidligere festival. På fredagens generalforsamling opfordrede han de fremmødte til at holde fast i håbet om, at der kommer gode tider for Vig Festival igen.
gallery icon

Se billedserie

Den afgående formand for Vig Festival, Ole Larsen, giver her et nap med ved indgangen ved en tidligere festival. På fredagens generalforsamling opfordrede han de fremmødte til at holde fast i håbet om, at der kommer gode tider for Vig Festival igen.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Afgående festival-formand: Situationen er svær, og vi følger den naturligvis tæt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Afgående festival-formand: Situationen er svær, og vi følger den naturligvis tæt
Odsherred - 27. november 2020 kl. 21:14
Af Stefan Andreasen

Vig Festival holdt fredag generalforsamling, hvor den afgående bestyrelsesformand Ole Larsen blandt andet talte om næste års festival - i coronaens skygge - i sin sidste formandsberetning.

arrow Læs også: Kendt festival har stort drifts-underskud - søger hjælpepakker

- Vi kigger nu frem mod Vig Festival 2021. Situationen er svær, og vi følger den naturligvis tæt. Hvordan udvikler tingene sig? Kommer der en effektiv vaccine? Vil det hjælpe os? Der er mange tanker, men festivaltraditionen og fællesskabet omkring Vig Festival er alt for dyrebar til at opgive på forhånd.

- Vi skal ikke lade bekymringer styre os. I stedet skal vi lade myndighederne træffe beslutninger på et fagligt gennemarbejdet grundlag.

- I et tæt samarbejde mellem festivalbranchen og myndighederne bliver der afsøgt muligheder for at kunne holde festival på en sikker og forsvarlig måde, sagde Ole Larsen.

Af budgettet for 2021 fremgår, at der budgetteres med en mio. kr. til corona-tiltag på Vig Festival 2021.

- Vi aner ikke, om vi skal bruge dem, hvilke regler der kommer, eller om der kommer nogle, men så er vi sikre, lød det fra Ole Larsen.

Det blev i det hele taget en anderledes beretning i coronaens skygge - også når man sammenligner med sidste års begejstring efter et rekordoverskud på syv mio. kr.

- Til generalforsamlingen for et år siden var stemningen rigtig god. Vi havde haft en super-god festival, som forløb uden problemer, og med et flot overskud.

- Vi havde allerede udsolgt festival-billetter og camping til 2020, så der var ro på; vi kunne koncentrere os om at lave en fantastisk jubilæumsfestival. Men sådan gik det jo desværre ikke, sagde Ole Larsen.

Før generalforsamlingen havde formanden meddelt, at han ville trække sig på grund af dårligt helbred.

Ole Larsen har siden sin tiltrædelse i december 2016 stået i spidsen for en stor genopretningsplan med stram økonomistyring.

På de fire år lykkedes det at vende et underskud på 1,8 mio. kr. på festivalen i 2016 til overskud - to mio. kr. i 2017, 3,1 mio. kr. i 2018 og syv mio. kr. i 2019.

- Det har været spændende, dejligt, sjovt, lærerigt, nogle gange også hårdt at være formand. Desværre har jeg de sidste tre år haft en del udfordringer med mit helbred, så jeg har lovet min dejlige kone, vores børn, min familie, lægerne og mig selv, at jeg skal lytte til min krop og passe bedre på mig selv.

- Jeg har måttet tage den meget svære beslutning at stoppe som formand på denne generalforsamling.

- Jeg har et stort, grønt hjerte og håber, at jeg kan være en del af vores festival i fremtiden. Jeg vil takke alle for et fantastisk samarbejde, sagde Ole Larsen.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk