22. oktober 2020
Fra Waste til Wow er navnet på det nye naturskulpturprojekt.
gallery icon

Se billedserie

Fra Waste til Wow er navnet på det nye naturskulpturprojekt.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Affald omdannes til naturskulptur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Affald omdannes til naturskulptur
Odsherred - 15. juli 2020 kl. 18:19
Af Torben Andersen

»Fra Waste til Wow« er navnet på et natur-skulpturprojekt, som skydes i gang på Haveje på Gudmindrup Strand torsdag den 30. juli.

Projektet vil skabe fokus på problemet med affald i naturen ved at samle store mængder affald ved kysterne i Odsherred, og affaldet skal omdannes til et stort miljøkunstværk sammen med lokale borgere, sommerhusejere, skoler, virksomheder og andre interesserede. Projektet er kommet i stand i et samarbejde mellem miljøkunstner Maj D og Naturplejerkorpset i Odsherred.

- Det er nærmest magisk at følge et materiale, der engang har haft en funktion, og nu ligger itu i naturen, blive genfødt - ikke blot som en funktion, men som kunst, hvis eneste raison d'etre er dets æstetiske kvalitet. Det er den ultimative følelse af værdiskabelse - af at gøre en forskel, siger Maj D.

Initiativtagerne satser også på et samarbejde med skolerne i kommunen, og de håber, at det lokale erhvervsliv vil bakke op.

Naturplejerkorpset vil arrangere otte affaldsindsamlinger frem til foråret, hvorefter Maj D arrangerer fem workshops frem til Tour de France/Geopark Festival i juli 2021, hvor værket indvies.

Initiativtagerne understreger, at projektet er inddragende hele vejen igennem, og at alle kan være med fra affaldet samles, tilklargøring af affaldet samt idéudvikling og til selve skabelsen af det store miljøkunstværk.

Projektet er hægtet på FNs Verdensmål, og affaldsindsamlinger og workshops er lagt på et udvalg af FN's internationale mærkedage.

Deltagerne mødes på café Haveje den 30. juli kl. 13, hvor også borgmester Thomas Adelskov (S) vil tale. Naturplejerkorpset uddeler affaldsposer til alle, der har lyst til deltage. Nærmere informationer om projektet vil man senere kunne læse på Facebook-siden »Fra Waste til Wow«. Frem til marts vil man samle affald ind i Havnebyen, Yderby/Gniben, Klint, Nordstrand, Rørvig, Sanddobberne og Kongsøre.

Maj D - eller Maj Dørup som kunstneren hedder - bor på Yderby Lyng, hvor hun også har det kreative værksted og arbejdsrefugium, YdreLand. Her skaber hun og andre kreativ kunst med et socialt og bæredygtigt fokus, der skal have en positiv indvirkning på mennesker og natur. Sidste år havde hun et succesfuldt samarbejde med Odden Skole, som den store røde Klimasprutte på Odden Havn udsprang fra. Hun har en master i pædagogik og har studeret på kunstskoler i bl.a. i Barcelona, London, København og Århus. Hendes drøm er at engagere og inspirere folk fra hele verden for at sætte ambitiøse bæredygtige mål og skabe en mere bæredygtig og socialt ansvarlig fremtid.

Naturplejerkorpset i Odsherred blev dannet af Signe Eurén Mortensen i januar 2020. Korpset afholder affaldsindsamlinger forskellige steder i kommunen, og et forsigtigt bud fra Signe Eurén Mortensen lyder, at medlemmerne tilsammen har fjernet tilsammen 120 kilo affald fra naturen siden januar.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk