4. august 2021
Bankofremtiden er uvis i Asnæs Forsamlingshus, mener Finn Olsen, nu hvor to bankoforeninger i huset er politianmeldt. Foto: Helene Nielsen
gallery icon

Se billedserie

Bankofremtiden er uvis i Asnæs Forsamlingshus, mener Finn Olsen, nu hvor to bankoforeninger i huset er politianmeldt. Foto: Helene Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 86-årig bankoformand politianmeldt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

86-årig bankoformand politianmeldt
Odsherred - 25. juni 2021 kl. 12:47
Af Helene Nielsen

- Vi har sendt alt dokumentation for vores bankospil ind til Spillemyndighederne, men det var åbenbart ikke nok. Sidst jeg talte med dem, sagde damen til mig, at vores papirer ikke var gode nok. Hun gad ikke mere, så nu ville vi blive politianmeldt. Endnu har vi ikke hørt fra politiet, siger formand for Støtteforening Asnæs Forsamlingshus, Gunnar Nielsen.

arrow Læs også: Bankoforening er i fare for at lukke

Støtteforeningen har banko i Asnæs Forsamlingshus hver fredag. Overskudet går ubeskåret til vedligeholdelse af det gamle forsamlingshus fra 1934, som derfor er gældsfrit og drives uden offentlige tilskud.

- Det er ikke billigt, at holde sådan et forsamlingshus fra 1934 ved lige, siger Gunnar Nielsen.

Han er ikke helt sikker på, hvad den nøjagtige årsag til poltianmeldelsen er.

- Måske fordi vi ikke opkræver nok i medlemskontingent fra vores bankospillere. Måske fordi vi har lagt kontingentpengene sammen med vores andre indtægter. Men det bliver ændret. Det har vi lovet. Vi har haft revisor på alle vores regnskaber. Vi ville gerne have rettet ind, men den mulighed har vi ikke fået. Så jeg ved ikke, om Spillemyndighederne tror, at vi stikker pengene i vores egen lomme, siger Gunnar Nielsen.

Han er ikke en hr hvem som helst når det kommer til banko. Med sine 86 år har han nærmest fået banko ind med modermælken.

- Jeg har da i hvert fald været bankoopråber i mere end 40 år. Jeg kan også huske hvordan mine forældre altid havde en sæk med til banko, fordi præmierne ofte var levende ænder og gæs. Banko har altid været en del af mit liv, så jeg er nok lidt skuffet over, at Spillemyndighederne ikke tror på os, men mener, vi ikke er andet end en spillebule, siger Gunnar Nielsen.

Den anden støtteforeningen, Idrættens Venner i Asnæs, er heller ikke kommet tættere på en forklaring på, hvorfor de har fået en bøde på 215.000 kroner for deres bankospil.

- Vi har forskellige former for spil ud over det almindelige banko. Vi har også ekstra pengepræmier eller gavepræmier på for eksempel »Pausespil« og »Æblerov«. Men de spil, er vi aldrig blevet spurgt om, så det er næppe derfor, vi har fået bøden, siger bestyrelsesmedlem Finn Olsen.

Han tror måske det er hans fejl, at myndighederne hr registreret foreningen.

- Vores bankospillere ville gerne betale med mobilePay. Da jeg søgte om et nummer, fortalte jeg, at det var til vores bankospil. Kort efter fik vi den første henvendelse fra Spillemyndighederne. Så måske skyldes det mere en tilfældighed, end en lovovertrædelse, at vi er politianmeldt, siger Finn Olsen.

arrow Formand for bankoforeninger: Det føles som hetz
18. juni 2021 kl. 11:37 Opdateret: kl. 15:53
arrow 215.000 i bøde for bankospil - Nu er sagen her
18. juni 2021 kl. 06:35 Opdateret: kl. 15:46
arrow Minister i bankosag: Man kan også have socialt samvær ved poker
17. juni 2021 kl. 06:35 Opdateret: kl. 15:45
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk