21. maj 2019
Landmanden fra Lolland, Boje Skytte, fylder 70 år den 17. maj.  Når fejringen er overstået venter impulsive rejser med fly og bil sammen med hustruen Inge-Lise. Foto: Marianne Nielsen
Landmanden fra Lolland, Boje Skytte, fylder 70 år den 17. maj. Når fejringen er overstået venter impulsive rejser med fly og bil sammen med hustruen Inge-Lise. Foto: Marianne Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 70 årige Boje: Nu bliver der tid til at rejse mere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

70 årige Boje: Nu bliver der tid til at rejse mere
Odsherred - 16. maj 2019 kl. 17:11
Af Marianne Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Nu skal der være mere tid til at rejse, tage nogle flere ture. Og så har jeg jo 5000 kvadratmeter grund her, som jeg til at lege lidt med. Jeg kommer ikke til at kede mig.

Boje Skytte har planer nok for seniortilværelsen og for det hvide hus med det røde tegltag på toppen af Åsvej, som han og fru Inge-Lise flyttede ind i for to år siden.

Herfra kan han se ud over Lammefjorden og ikke mindst Brogaard, som siden 1983 har været hans omdrejningspunkt og levebrød.

Den 17. maj runder landmanden med rødder i Havlykke på Lolland 70 år, og i løbet af året trækker han sig helt ud og overdrager Brogaard til Kristoffer Linderoth, som har boet på gården de seneste to år.

- Det er to år siden, vi flyttede herop på Åsvej, og det har vi ikke fortrudt, siger han.

Boje Skytte købte Brogaard i 1983, og dyrker løg og rodfrugter på cirka 500 hektar inklusive forpagtninger. I 2000 begyndte han også at dyrke økologiske afgrøder, idet han forpagtede hundrede hektar på naboejendommen Stubberupholm, hvor han i sin tid begyndte karrieren på Lammefjorden som driftsleder i 1974.

Når diverse fejringer i anledning af den runde dag, er overstået, bliver der tid til at finde ud af, hvor den næste rejse skal gå hen. Men det er ikke fordi parret har tradition for at planlægge i god tid. Tværtimod.

- En gang imellem, når det er godt vejr, så skal vi pakke bilen og køre en tur. Vi er meget til impulsive ture, fortæller han, og fru Inge-Lise supplerer med fortællingen om bilturen i Frankrig, hvor de endte på Champagneruten og en planlagt biltur til Normandiet, der endte i det nordlige Italien, fordi vejret var bedre.

- Om sommeren kører vi ud af indkørslen og så ser vi, hvor vi havner. Vi finder tit nogle nye spændende ting og overnatningerne finder vi undervejs, når vi ikke gider køre længere, fortæller parret om bilturene rundt i Europa.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk