5. august 2021
Allan Andersen, formand for 3F Holbæk-Odsherred, er meget tilfreds med Jobpatruljens indhentede oplysninger om de unges fritidsjob rundt omkring i herredet. Foto: Torben Andersen
gallery icon

Se billedserie

Allan Andersen, formand for 3F Holbæk-Odsherred, er meget tilfreds med Jobpatruljens indhentede oplysninger om de unges fritidsjob rundt omkring i herredet. Foto: Torben Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 3F-formand: Bedre forhold for de unge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

3F-formand: Bedre forhold for de unge
Odsherred - 22. juli 2021 kl. 09:52
Af Torben Andersen

Jobpatruljen, som udgøres af frivillige fra HK og 3F, har været rundt i Odsherred for at tjekke de unges arbejdsvilkår, ikke mindst i butikker og restaurationer.

Formanden for 3F Holbæk-Odsherred, Allan Andersen, noterer med stor tilfredshed, at langt de fleste unge har tilfredsstillende arbejdsvilkår.

- Vi oplever, at det ser bedre ud i år, end det plejer at være. Det er utroligt positivt. Vi har ikke oplevet de grelle ting, som vi tidligere har set, siger Allan Andersen.

Jobpatruljen har dog også fundet nogle tilfælde, som ikke er acceptable. En 14-årig har eksempelvis en vagt på 10 timer, hvor det tilladte højst er syv timer på ikke-skoledage. En 16-årig arbejder i gennemsnit 48 timer om ugen. Næsten halvdelen får ikke instruktioner i tunge løft.

- Det halter også stadig lidt med at få ansættelseskontrakter til de unge. Det skal man have, når man arbejder mere end otte timer om ugen. Der er også nogle problemer med at overholde arbejdstidsreglerne, da de unge tager ekstravagter. Vi ser altså stadig nogle hår i suppen, men det er som regel småting. Det generelle billede er, at det er blevet bedre. Vi oplever også, at de unge er blevet mere bevidste omkring deres rettigheder, siger Allan Andersen, som vurderer, at flere arbejdsgivere simpelthen er blevet bedre til at passe på de unge.

- Lige nu har arbejdsgiverne også stærkt brug for de unge. Lidl har hævet timelønnen for de unge med 10 kroner for at få de unge til at arbejde hos dem. Hvis du betaler dine folk ordentligt og betaler en ordentlig løn, så får du også den nødvendige arbejdskraft, også blandt fritidsjobbere, siger Allan Andersen.

Jobpatruljen har udgivet en guide til fritids- og studiejob med relevante informationer om blandt andet ansættelseskontrakter, løn, pauser og løft. Allan Andersen understreger, at det er vigtigt, at de unge får et godt første møde med arbejdsmarkedet.

- Reglerne er til for at beskytte de unge. Nogle mener, at reglerne er for stramme, men der er også sket lettelser, nu må de unge godt være i samme lokale, hvor der bliver serveret alkohol mellem kl. 8 og 22. Det måtte man ellers ikke tidligere, siger Allan Andersen, som også er meget tilfreds med, at der aldrig har været så mange frivillige med i Jobpatruljen som i år. Jobpatruljen i Holbæk og Odsherred besøgte i alt 230 virksomheder, og der var mulighed for at lave knap 100 interviews.

- Arbejdsgiverne har været positive og har givet os mulighed for at tale med de unge. Det er et tegn på, at man ikke har noget at skjule, og det glæder mig utrolig meget, siger han.

Fagforeningerne har generelt ikke mange medlemmer under 18 år.

- Men vi har gode tilbud med billig kontingenter til de unge. Et medlemskab kan hjælpe til med at forstå, hvad en fagforening er, siger 3F-formanden.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk