15. oktober 2018
Kurt Larsen fejrer torsdag 25-års jubilæum som leder af Team Nyttejob i Odsherred Kommune.
Kurt Larsen fejrer torsdag 25-års jubilæum som leder af Team Nyttejob i Odsherred Kommune.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 25 år uden en sygedag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

25 år uden en sygedag
Odsherred - 17. maj 2018 kl. 10:41
Af Helene MacCormac
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kurt Larsen er født og opvokset i Nykøbing og kender, som han selv udtrykker det, Gud og hver mand i byen. Han er også et kendt ansigt i Odsherred Kommune, hvor han i dag, torsdag, kan fejre 25-års jubilæum i den samme stilling. Faktisk begyndte han i en anden kommune, nemlig Nykøbing-Rørvig Kommune. I dag er arbejdsgiveren Odsherred Kommune, og Kurt Larsens titel er daglig leder af Team Nyttejob, hvor kontanthjælpsmodtagere hver dag bliver hjulpet i gang med at få skabt en arbejdsrutine, så de kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Mellem 350 og 650 borgere er hvert år gennem Team Nyttejob, og Kurt Larsen er glad for dem alle sammen.

- Det er en fantastisk arbejdsplads, og jeg går glad på arbejde hver dag. Selv om folk nok er tvunget til at være hos os, så gør vi det også til et socialt forløb, hvor vi har det hyggeligt sammen hver dag, siger Kurt Larsen.

Han fortæller, at en opgørelse for ikke så længe siden viste, at 33 procent af de kontanthjælpsmodtagere, som har været igennem Team Nyttejob, er kommet videre i job, uddannelse eller andet.

- Det gør mig meget glad. For det er jo derfor, jeg går på arbejde, siger Kurt Larsen, som ikke har haft en eneste sygedag i de 25 år.

Han er ikke ukendt med jubilæer. For tre år siden fejrede han 25-års jubilæum som brandmand i det daværende Odsherred Brandvæsen. Men her stoppede Kurt Larsen for to år siden. Selv om han er fyldt 67 år, har han dog ingen planer om at stoppe i Team Nyttejob.

- Jeg har fået lov til at fortsætte, så længe jeg gider. Så det gør jeg, siger den glade jubilar.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk