22. oktober 2021
Højbys sidste sogneråd, fotograferet i marts 1970 på trappen foran kommunekontoret. I forreste række fra venstre ses Johannes Holm, Kristian Sørensen, Sophie Fischer Petersen og Erna Sørensen. I midten står Aksel Hansen, Søren Skovshoved, John Nielsen, Alex Modin, Frede Nielsen og Gunnar Christensen. Bagved står Vilmer Christensen, Tage Christensen, Aksel Winther og Stephan Skov Andersen. Fotograf: Erik Mikkelsen/Odsherred Lokalarkiv
gallery icon

Se billedserie

Højbys sidste sogneråd, fotograferet i marts 1970 på trappen foran kommunekontoret. I forreste række fra venstre ses Johannes Holm, Kristian Sørensen, Sophie Fischer Petersen og Erna Sørensen. I midten står Aksel Hansen, Søren Skovshoved, John Nielsen, Alex Modin, Frede Nielsen og Gunnar Christensen. Bagved står Vilmer Christensen, Tage Christensen, Aksel Winther og Stephan Skov Andersen. Fotograf: Erik Mikkelsen/Odsherred Lokalarkiv
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 1970:Store kommuner - men kun lidt debat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

1970:Store kommuner - men kun lidt debat
Odsherred - 24. september 2021 kl. 21:15
Af Torben Andersen

Hvis nogle vælgere savner store ideologiske brydekampe i den valgkamp, som så småt er indledt, så skal de i hvert fald ikke ønske sig tilbage til »de gode, gamle dage«.En gennemgang af aviserne op det første valg til storkommunerne i 1970 viser, at debatten reelt var helt fraværende. Partierne fremstillede pligtskyldigt valgannoncer, men det var som om, at man først og fremmest ville gøre opmærksom på, at man skam stadig var til stede. Valget tirsdag den 3. marts 1970 bar præg af, at man endnu ikke var helt sikre på, hvordan det ville gå med de store kommuner: Nykøbing-Rørvig, Trundholm og Dragsholm. Og de debatter, der havde været i årene forinden, drejede sig mest om placeringer af haller og skoler.

Det ultralokale betød meget, og partierne stillede derfor op med geografiske lister. I Dragsholm Kommune havde S opstillet lister for Asnæs, Grevinge, Vallekilde-Hørve og Fårevejle, altså i de fire gamle sognekommuner. Og så dannede disse socialdemokratiske lister et listeforbund. V og RV gjorde det samme. Kun K stillede med én liste i Dragsholm, sandsynligvis fordi man ikke havde så mange kandidater.

I dag mener nogle, at de gamle sogneråd, som for sidste gang blev valgt i 1966, var udtryk for et mere ægte lokaldemokrati end nutidens. Men den unge radikale kandidat i Trundholm Kommune, lærer Erik Nielsen, mente i 1970, at demokratiet havde haft det dårligt i de små sognekommuner.

- Der har hidtil været alt for lukket omkring sognerådenes arbejde. For den menige borger giver det sig udslag i manglende føling med, hvad der egentlig foregår. Dørene skal slås op. Der skal offentlighed omkring kommunalbestyrelsens arbejde sagde Erik Nielsen til Venstrebladet.

Men Erik Nielsen var en undtagelse. De fleste politikere formulerede sig blødt og rundt, og man forhandlede bag lukkede døre. De fire gamle partier dominerende fuldstændig billedet - i Nykøbing-Rørvig stillede Danmarks Kommunistiske Parti dog op med to kandidater.

Det var småt med vælgermøder. RV var begunstiget af, at Venstrebladet var Odsherreds største avis. Og avisen gjorde meget for at promovere de radikale kandidater. I en rundbordssamtale med fire af partiets kandidater fra Nykøbing-Rørvig var der mulighed for at reflektere lidt over storkommunerne. Filip Jørgensen var ikke i tvivl om, at der ville blive behov for yderligere kommunesammenlægninger inden for kort tid. Man stod nemlig foran store opgaver, blandt andet omkring kloakeringen, omfartsvejen og udbygningen af de sociale institutioner.

I alt 155 kandidater stillede op til kommunalvalget i 1970, heraf 47 kvinder (30 procent). Ved kommunalvalget i 2017 var de tilsvarende tal 99 og 30 (30 procent).

I 1970 var hovedparten af de kvindelige kandidater husmødre, nemlig 27. Herefter fulgte seks sygeplejersker og fire lærerinder. Socialdemokraten Erna Sørensen (Trundholm) og Venstre-kvinden Agnete Neerup (Nykøbing-Rørvig) var spidskandidater for deres partier.

På valgaftenen var der et stort bankospil i Fårevejle-hallen. De over 1000 deltagere ventede med at stemme til allersidst, og det betød travlhed i forsamlingshuset i Kirkebyen, hvor stemmetallene derfor kom meget sent. I Nykøbing-Rørvig fik S stor fremgang, ikke mindst i kraft af, at Nykøbing-borgmesteren, Hans Jørgensen, trak mange personlige stemmer (442). Han kunne derfor vælges som storkommunens første borgmester.

I Trundholm Kommune gik S, K og RV frem, mens V tabte stort. De personlige stemmer var spredt meget ud - et sikkert tegn på, at vælgerne skelede til kandidatens bopæl. Den radikale sognerådsformand i Højby, Johs. Holm, fik flest personlige stemmer, nemlig 335, og han blev også borgmester. Holms unge partifælle, ovennævnte Erik Nielsen, manglede sølle seks stemmer i at komme ind i den nye kommunalbestyrelse. Erik Nielsen kom dog senere til at spille en vigtig rolle i det lokale politiske liv.

I Dragsholm Kommune fik ikke mindst RV og K fremgang. Sognerådsformanden i Vallekilde-Hørve, Åge Madsen (V), fik flest personlige stemmer (431) og blev valgt som borgmester.

Med tre kommuner i stedet for 10 sognekommuner var der heller ikke længere basis for at holde liv i Odsherred Sognerådsforening. Foreningen var blevet stiftet i 1928 og bestod af alle sognerådsmedlemmer i Odsherred. Her havde man et forum, hvor man fik løst mange praktiske problemer, for eksempel vejreparationer og nyanlæg.

Til den afsluttende fest for foreningen understregede Peter Petersen, Vig, at der fortsat skulle være et tæt samarbejde mellem lokalpolitikerne og befolkningen i de store kommuner.

- Hvis menneskene bare skal være numre i et maskineri, bliver det hele koldt og upersonligt, sagde han.

Lige efter valget blev der holdt et sidste møde i Rørvig Sogneråd. Og sognerådsformand Henry Jakobsen (V) understregede, at det var en historisk dag, for der havde været sogneråd i Rørvig siden 1841. Han kunne også konstatere, at arbejdsmængden var steget for sognerådsformanden gennem årene. I 1947 havde man fået sin første kæmmer, og ved kommunesammenlægningen tog man fire medarbejdere med til storkommunen.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk