20. oktober 2019
Det gik vildt for sig på Helsingør Motorvejen onsdag den 29. juli 2015 på Helsingørmotorvejen mellem Sandbjerg og Vedbæk. På blot en time blitzede en af politiets fotovogne 402 bilister, der kørte alt for stærkt, og i løbet af hele dagen blev 2551 fartsager registreret.  Den 23. januar begynder det retslige efterspil.  Foto: Lars Sandager Ramlow
Det gik vildt for sig på Helsingør Motorvejen onsdag den 29. juli 2015 på Helsingørmotorvejen mellem Sandbjerg og Vedbæk. På blot en time blitzede en af politiets fotovogne 402 bilister, der kørte alt for stærkt, og i løbet af hele dagen blev 2551 fartsager registreret. Den 23. januar begynder det retslige efterspil. Foto: Lars Sandager Ramlow
Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vrede bilister går nu i retten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vrede bilister går nu i retten
Opdateret 13. januar 2017 kl. 05:57
Nordsjælland - 12. januar 2017 kl. 04:00
Af Lars Sandager Ramlow
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mandag den 23. januar begynder det retslige efterspil på det skybrud af bøder, der regnede ned over de nordsjællandske bilister i sommeren 2015. Det skriver Frederiksborg Amts Avis torsdag.

arrow Læs også: 100 bilister vil gå i retten efter fartbøder på motorvejen

Alene den 29. juli blev 2551 fartsyndere blitzet af politiets fotovogn mellem Sandbjerg og Vedbæk, hvor der var skiltet med vejarbejde. Advokat Poul Bach, der er indehaver af AB Advokater i Birkerød, skal nu i retten og forsvare de mange bilister i en række prøvesager, han sammen med Nordsjællands Politis anklagemyndighed har udvalgt.

- Min påstand er, at 2551 bilister ikke alle kan tage fejl. Skiltningen må have været for dårlig, og dertil vil jeg sige, at Nordsjællands Politi ikke passede deres primære opgave, hvilket var at passe på vejarbejderne. Når politiet registrerer, at så mange kører for stærkt, så skal betjenten ikke bare blive siddende hele dagen. Så skal han reagere og få skiltet yderligere. I stedet bliver han siddende og indkasserer millioner af kroner til statskassen. For mig ligner det en pengemaskine, og jeg synes, det er uansvarlig adfærd, siger Poul Bach, der er blevet beskikket advokat for cirka 170 bilister.

Anklagemyndigheden er repræsenteret ved Rikke Hald fra Nordsjællands Politi.

- Det er rigtigt, at 2551 bilister blev blitzet, men der var 16.634, der kørte efter reglerne den 29. juli, hvor fotovognen registrerede 17.185 biler på godt og vel 10 timer. 85,2 procent af bilisterne kunne altså godt læse skiltene, påpeger Rikke Hald overfor Frederiksborg Amts Avis.

Hun fortæller, at det er tre sager fra Helsingørmotorvejen og 10 sager fra Lyngby Omfartsvej, der nu skal prøves ved Retten i Lyngby. Dommene vil afgøre, om der herefter skal føres flere sager.

Fartsagerne er berammet til den 23. og 25. januar samt den 3. februar, hvor der er afsluttende bemærkninger og muligvis også falder dom.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis torsdag...

arrow Advokat går ind i fartsager
06. august 2015 kl. 04:00 Opdateret: kl. 13:44
arrow Ny fartkontrol: Bilisterne har sat farten ned
05. august 2015 kl. 10:42 Opdateret: kl. 16:18
arrow Entrepenør bestilte fartmåling på motorvej
31. juli 2015 kl. 14:46 Opdateret: kl. 17:34