22. juni 2021
Både daginstitutioner og Nordsjællands Hospital mærker til, at der er en opblomstring af virus hos de helt små børn, der medfører opkast og diarre. Sprit bider ikke på virussen, så der skal gang i vand og sæbe.
Både daginstitutioner og Nordsjællands Hospital mærker til, at der er en opblomstring af virus hos de helt små børn, der medfører opkast og diarre. Sprit bider ikke på virussen, så der skal gang i vand og sæbe.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Virusbølge rammer småbørn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Virusbølge rammer småbørn
Opdateret 11. maj 2021 kl. 05:45
Nordsjælland - 11. maj 2021 kl. 04:59
Af Jesper Sabroe

Hillerød kommune er nu ude med advarsler til forældre med børn i kommunens institutioner om en bølge af tilfælde. hvor børn rammes af diarre og opkast. Opfordringen lyder på hyppig håndvask med brug af sæbe, for sprit bider ikke på den rotavirus, som er årsagen til opblomstringen. På Nordsjællands Hospitals børneafdeling har man mærket til et øget antal børn, der kommer ind med symptomterne.

- Flere i alderen op til to år kommer ind med opkastninger, diarre og nogle også med feber. Vi ser dem hver dag, og lige nu er der to indlagte børn, fortæller overlæge på Børne- og Unge Afdelingen, Jonathan Glenthøj, der tilføjer.

- Virusen plejer at komme i de tidlige forår, men der er kommet en opblomstring, efter at samfundet er åbnet helt op, siger han.

De børn, som kommer ind og indlægges er dehydrerede. De tager ikke nok væske til sig, eller kan ikke holde det i sig.

- Vi forsøger at rehydrere dem, enten ved at nøde dem til at drikke lidt hvert femte til tiende minut, men bliver de ved med at kaste op, må de få væske via et drop, siger Jonathan Glenthøj.

Rotavirus smitter gennem afføring eller opkast, så opfordringen som er sendt til Hillerøds småbørnsforældre kommunens hygiejnesygeplejerske lyder, at man skal holde sine syge børn hjemme til de har normal afføring og ellers holde en god håndhygiejne - med sæbe og vand og ikke sprit - for at forebygge yderligere spredning.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?