6. august 2021
SF i Hovedstaden foreslår en ØresundsPromenade i form af en samlet gangsti langs strækningen fra Køge Bugt til Isefjorden
SF i Hovedstaden foreslår en ØresundsPromenade i form af en samlet gangsti langs strækningen fra Køge Bugt til Isefjorden
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vil skabe fri kystadgang fra Hundested til Ishøj

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vil skabe fri kystadgang fra Hundested til Ishøj
Nordsjælland - 14. juni 2021 kl. 07:00
Af Jesper Sabroe

En ØresundsPromenade i form af et samlet stiforløb langs kysterne fra Ishøj til Hundested. Sådan lyder den vision, som SF i Hovedstaden, nu fremsætter. Kommunerne bør skærpe deres tilsyn med overholdelse af naturbeskyttelsesloven, og der bør oprettes i fælles sekretariat i Region Hovedstaden, der kan koordinere indsatsen og støtte kommunerne, hedder det i udspillet, der senere på året vil udmønte sig i et forslag til regionsrådet. Det fortæller SF's gruppeformand og spidskandidat til regionsvalget Peter Westermann.

arrow Læs også: God vision med promenade - men svær opgave

- Under corona-krisen har vi danskere fået øjnene op for naturen og her er kysterne det smukkeste vi har. Og så er der lovfæstet uhindret adgang til strandene, dog begrænset mange steder af forhindringer i form af havne, anlæg og husejere med tinglyste rettigheder. Men også af ulovlige barrierer og skræmmeskilte. Så der er plads til forbedring, siger han.

Peter Westermann drager en parallel til det sekretariat for oprettelse af Supercykelstier, som kommuner og regionen har tilsluttet sig og som har resulteret i bedre forhold til cyklister.

- Man kan lave den samme model for en Øresundspromenade, siger han.

Han forestiller sig ikke en egentlig sti med belægning, men en sikret og skiltet adgang til så meget af kyststrækningen som overhovedet muligt.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?