25. februar 2020
Frygten hos vandrefolket er, at det vil gå ud over sundhed og livskvalitet, hvis den offentlige transport bliver for dyr for pensionister, når pensionistkortet afskaffes. Foto Allan Nørregaard
Frygten hos vandrefolket er, at det vil gå ud over sundhed og livskvalitet, hvis den offentlige transport bliver for dyr for pensionister, når pensionistkortet afskaffes. Foto Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vandrefolket begræder afskaffelse af mimrekortet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vandrefolket begræder afskaffelse af mimrekortet
Nordsjælland - 14. januar 2020 kl. 05:00
Af Jesper Sabroe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når Alice Ebbesen, Humlebæk, der er formand for Dansk Vandrelaugs (DVL) Nordsjællands-afdeling, kigger ud over deltagerne i foreningens ugentlige vandreture, så er gennemsnitsalderen 60+.

arrow Læs også: Debat: Mimrekortets lyksaligheder

- Vi ser ofte, at når vi får nye medlemmer, så er det fordi de er blevet alene - eller er gået på pension. Vi ser gerne at unge går med på turene, men langt hovedparten er ældre, og de fleste har ikke bil, siger formanden. Hun fortæller også, at alle ture er tilrettelagt, så deltagerne rejse hen til vandreturen start- og slutsted ikke kolliderer med den spærretid, som gælder for brugere af pensionistkort i den offentlige trafik. Og netop den planlagte afskaffelse af pensionistkortet, som de offentlige trafikselskaber på Sjælland har varslet fra denne sommer, har fået vandrefolkets opmærksomhed.

Bremseklods

- Man gør så meget for at aktivere de ældre borgere. Men her laver man en bremseklods ved at fjerne en billig og god måde at komme ud i naturen på. Det er da uhensigtsmæssigt, når vi ved, at det er sundt at gå, og når der kommer flere og flere udsagn om, at det at gå med andre giver livskvalitet, siger Alice Ebbesen.

På den seneste tur arrangeret af DVL Nordsjælland gik turen rundt i Nivå og omegn.

Mange oplevelser

- Vi gik fra stationen til Nivåhøj for at se ud over Øresund. Vi så på naturforbedringer og åbningen af stiforløb omkring lergravene. Og på den anden side af jernbanen så vi den gamle udskibshavn for tegl, hvor der nu er et fugletår. Bagefter gik vi til Nivå Malerisamling, hvor der er toiletter, og hvor nogle benyttede sig af lejligheden til et museumsbesøg, mens andre tog tilbage til stationen. Det var en lille tur på syv kilometer men med mange oplevelser undervejs, fortæller Alice Ebbesen. Og så er der det ved DVL, at er man medlem, kan man deltage i ture over hele landet. Det betyder, at deltagerne ofte rejser længere end bare fra lokalområdet, hvilket igen ofte vil betyde prisstigninger, når pensionistkortet forsvinder.

- Jeg frygter, det vil få stor betydning for deltagertallet fremover, siger hun.

Uheldig beslutning

Også foreningen Vandrefuglene.dk i Hareskovby kalder man beslutningen om at nedlægge mimrekortet for en uheldig beslutning.

- Vi er en gruppe på 20-30 personer - primært pensionister - der vandrer 8-15 km 1-2 gange om ugen. Vandreturene er med til at holde deltagerne i god fysisk form, hvilket både er godt for den enkelte og for samfundet, fortæller foreningens formand Ole Andersen.

Vandrefuglene.dk og dens forgænger Byens Vandrefugle har eksisteret i mere end 25 år.

- Turene er omhyggeligt tilrettelagt i det gamle HT-område i forhold til spærretider, så man med et mimrekort kan deltage uden ekstra udgifter til transport. Mange i gruppen vil have vanskeligt ved at afholde udgifterne til transport med tog og bus til ture i Nordsjælland, Stevns med mere - uanset den bebudede rabat på 40procent, siger Ole Andersen.

Han mener ikke, trafikselskaberne argument om, at nogle pensionister vil få billigere transport og andre dyrere, holder.

- Pensionister i Hovedstadsområdet, der gerne vil ud i naturen får et klart økonomisk problem. Og hvilken viden har trafikselskaberne om det faktiske forbrug af mimrekortet? Ture med mimrekort bliver jo ikke på nogen måde registreret på samme vis som andre ture. Man viser det jo bare frem uden at blive registreret, siger han.

arrow Debat: Mimrekortets store betydning må ikke glemmes
15. januar 2020 kl. 10:45 Opdateret: kl. 10:45