16. september 2019
Seks nordsjællandske borgmestre besøgte den ny transportminister for at presse på for en bedre kystbane og to motorvejs-strækninger. Foto Lars Skov
Seks nordsjællandske borgmestre besøgte den ny transportminister for at presse på for en bedre kystbane og to motorvejs-strækninger. Foto Lars Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tre ønsker til ny trafikaftale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre ønsker til ny trafikaftale
Nordsjælland - 09. september 2019 kl. 16:19
Af Jesper Sabroe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Seks kommuner - Frederikssund, Halsnæs, Gribskov, Hillerød, Fredensborg og Helsingør - var mandag på besøg hos transportminister Benny Engelbrecht (S). Her fremførte de kommunernes fælles, prioriterede infrastrukturprojekter, nemlig sidste etape af Frederikssundmotorvejen, en forlængelse af Hillerødmotorvejen og forbedringer af Kystbanen.

De socialdemokratiske borgmestre i Halsnæs og Hillerød, Steffen Jensen og Kirsten Jensen kalder det et godt møde, fortæller de i telefon fra en bil på netop Hillerødmotorvejen på vej hjem fra mødet.

- Vi fremlagde de tre projekter vi arbejder på i forhold til den kommende infrastrukturplan og havde derefter en dialog om økonomi og projekterne set med miljøbriller på - for eksempel med p-pladser til samkørsel, pendlerbusser og elbiler. Vi ved at den gældende trafikaftale udløber i 2020, så vi håber det bliver nemt og hurtigt at få en bred aftale, siger Steffen Jensen.

Kirsten Jensen hæftede sig ved, at de nordsjællandske projekter alle er langt fremme i planlægningen og har en høj rentabilitet.

- Samtidig kan vi se at Kystbanen taber passagerer, hvilket er den forkerte vej at gå, siger hun.

De seks borgmestre arbejder videre med at invitere transportministeren og Folketingets trafikordførere til Nordsjælland for at se på projekterne.