15. december 2018
Landmand Jens Hjorth forventer, at cirka 30 procent af hans høst går tabt på grund af varmen og manglen på nedbør. Foto: Maj-Britt Holm
Landmand Jens Hjorth forventer, at cirka 30 procent af hans høst går tabt på grund af varmen og manglen på nedbør. Foto: Maj-Britt Holm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tørke: Landmand frygter at miste 1,2 millioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tørke: Landmand frygter at miste 1,2 millioner
Nordsjælland - 14. juni 2018 kl. 04:00
Af Casper Suk Thorlacius
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Danske landmænd har udsigt til massive økonomiske tab på grund af det ekstra ordinært tørre sommervejr. Helt op til 25 procent af høsten risikerer at gå tabt, vurderer Troels Toft, sektordirektør for Planter hos SEGES, Landbrug & Fødevarer, som mener, at man skal helt tilbage til sommeren 1992 for at finde lignende tørkeperioder.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

De høje temperaturer og den lave mængde nedbør betyder, at afgrøder som korn og raps ikke vokser som vanligt.

- I 1992 manglede vi på landsplan 23 procent af kornhøsten. Mit bud er, at det bliver værre denne gang, siger Troels Toft og tilføjer:

- For den enkelte landmand er det meget alvorligt, og for nogle vil det ende katastrofalt, siger han.

Den vurdering nikker man genkendende til i Agrovi, Nordsjællands Landboforening.

- De nordsjællandske landmænd er meget hårdt ramt. De næste to-tre uger bliver meget afgørende. Får vi regn, kan det rette lidt op, men kommer der ingen regn, så bliver det helt forfærdeligt, siger planteavlskonsulent Martin Kudsk.

En af de landmænd, som allerede nu stirrer direkte ind i et milliontab, er Jens Hjorth, som dyrker 400 hektar med korn og raps i Hornsherred syd for Frederikssund.

- Mit bud er, at høsten giver 30 procent mindre i år, og det betyder et tab på cirka 1,2 millioner kroner, siger Jens Hjorth.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis torsdag den 14. juni.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk