14. december 2019
Det ældre ægtepar havde kun boet i huset på Bistrupvej i 14 dage, da røveriet fandt sted Foto Lars Ramlow
Det ældre ægtepar havde kun boet i huset på Bistrupvej i 14 dage, da røveriet fandt sted Foto Lars Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To mænd dømt for væbnet røveri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To mænd dømt for væbnet røveri
Opdateret 12. november 2019 kl. 15:15
Nordsjælland - 12. november 2019 kl. 15:08
Af Jesper Sabroe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et nævningeting ved retten i Lyngby har fundet to 30 årige mænd skyldige i forsøg på røveri af særlig farlig karakter. De var den 12. oktober sidste år klokken cirka 04.45 brudt ind i en ejendom i Birkerød.

Mændene var maskerede og medbragte et halvautomatisk haglgevær. Formålet var at skaffe penge til stoffer.

Mændene vidste ikke, at ejendommens ejer, som de tidligere havde kendt, og som havde haft større pengebeløb i pung og et penge-/våbenskab, i mellemtiden var død. Ejendommen var blevet udlejet til et ældre ægtepar.

Retten idømte den ene gerningsmand, som tidligere var dømt for besiddelse af gevær, fængsel i 5 år mens den anden blev idømt fængsel i 4 år og 6 måneder.

Mændene forsøgte at trængte ind i huset ved at knuse ruder. Den ene mand trængte ind i huset og stak haglgeværet ind gennem en døråbning til et soveværelse.

Den ældre, mandlige lejer stod på den anden side af døråbningen og greb resolut fat i geværløbet.

Efter haglgeværet var blevet trukket frem og tilbage flere gange, blev der affyret et skud tæt ved lejerens øre. Et flertal blandt nævningene fandt dog, at affyringen skete ved et uheld.

Mændene forsvandt fra stedet uden at få nogle værdier med sig, men efterlod begge blodstænk grundet rudeknusningen. De blev herefter fængslet efter identifikation af DNA.

Mændene påstod i retten, at de alene ville begå indbrud, og at haglgeværet var medbragt i mangel af et koben.

Den ene mand forklarede, at han havde været så påvirket, at han ikke vidste, at der var medbragt et gevær. Nævningetinget tilsidesatte mændenes forklaring og dømte for forsøg på røveri af særlig farlig karakter.