24. maj 2019
For 15 år siden skabte Thorkild Grosbøll stor ballade, da han som præst sagde, at han ikke troede på en skabende og opretholdende Gud, på opstandelsen og det evige liv.
Arkivfoto
For 15 år siden skabte Thorkild Grosbøll stor ballade, da han som præst sagde, at han ikke troede på en skabende og opretholdende Gud, på opstandelsen og det evige liv. Arkivfoto
Foto: Chresten Bergh
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Thorkild Grosbøll 15 år efter balladen: Jeg er ateist

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Thorkild Grosbøll 15 år efter balladen: Jeg er ateist
Nordsjælland - 16. december 2018 kl. 08:54
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tre videokameraer bliver tændt, og de omkring 20 fremmødte klapper begejstret, mens Thorkild Grosbøll træder op på scenen. Han er blevet inviteret til "Gudløs Torsdag" af Ateistisk Selskab på Bartof Café på Frederiksberg i København.

I 2003 blev den nu pensionerede sognepræst fra Taarbæk nord for København i både ind- og udland kendt som præsten, der ikke tror på Gud. Netop det er han mødt op for at tale om med formanden for Ateistisk Selskab, Simon Nielsen Ørregaard, og Grosbøll indleder med at forklare ærindet bag sit budskab dengang for 15 år. Det skriver Kristeligt Dagblad.

- Det var nødvendigt at gøre opmærksom på, at jeg ikke tror på en skabende og opretholdende Gud, på opstandelsen og det evige liv. For så kunne vi forhåbentlig have en samtale om, hvad kristendommen er ud over det, fortæller Thorkild Grosbøll, der bliver spurgt, om han blev overrasket over den debat, hans udtalelser og hans bog "En sten i skoen" skabte, da den udkom i 2003.

- Altså, min forlægger sagde til mig, at jeg med bogen kunne risikere en læresag.

- Det skal de da være velkomne til?, svarede jeg. Det overraskede mig dog, at også de mere besindige teologer tabte kontenancen (kontrollen over egne følelser, red.), og at de var dybt forargede over, at man kunne være præst uden at tro på Gud, siger Grosbøll og tilføjer:

- Jeg havde forventet, at vi kunne diskutere Gud uden absolut at skulle købe et gammelt, uddateret verdensbillede. Det kunne man altså ikke.

Under aftenens samtale står det klart, at Thorkild Grosbøll ikke oplever, at der er plads til fornyelse inden for folkekirken. Blandt andet, da han beskriver gudstjenesten, hvor han blev ordineret:

- Det var den sorteste dag i mit liv. Det var så rædselsfuldt med de sorte fugle af kolleger, der dansede rundt. Det var en tåbe, der holdt en prædiken så rædselsfuld, at jeg var lige ved at rejse mig og gå. Min tidligere professor sad ved min side. Han var faldet i søvn og snorkede så ganske vidunderligt højt, og jeg tænkte, at jeg heldigvis ikke var den eneste, der ikke kunne tage alt det her alvorligt. Da det var overstået, gik han og jeg så på druk, siger Thorkild Grosbøll til stor fornøjelse for publikum.

Et år efter sine udtalelser fra 2003 fik Grosbøll valget mellem at gå eller blive smidt ud, og han blev fritaget for tjeneste. Men Kirkeministeriet valgte i stedet at sætte Grosbøll under tilsyn af en anden biskop, som fik ham til at underskrive sit præsteløfte igen og fremsige trosbekendelsen, hvis første led netop handler om den skabende og opretholdende Gud.

Det blev han her til aften bedt om at forholde sig til.