1. oktober 2020
Det kan ende med at blive udfordrende for svinebønderne, hvis Danish Crowns slagteri i Ringsted må holde lukket i længere tid, vurderer formand for Nordsjællands Landboforening og svinebonde Lars Jonsson. Foto: Allan Nørregaard
Det kan ende med at blive udfordrende for svinebønderne, hvis Danish Crowns slagteri i Ringsted må holde lukket i længere tid, vurderer formand for Nordsjællands Landboforening og svinebonde Lars Jonsson. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Svinebønder holder på vejret og på grisene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Svinebønder holder på vejret og på grisene
Nordsjælland - 10. august 2020 kl. 18:03
Af Anna Törnqvist Jensen

Små nye pattegrise bliver ved at komme til verden, selvom Danish Crown midlertidigt har lukket sit slagteri i Ringsted på grund af coronaudbrud. Indtil videre kan svinebønderne holde stand og holde på grisene, men fortsætter lukningen af slagteriet, kan konsekvensen blive overfyldte stalde, og det vil være katastrofalt, vurderer formand for Nordsjællands Landboforening og svinebonde, Lars Jonsson.

arrow Læs også: Svine-bønder frygter langvarig slagteri-nedlukning

- Det er klart, at de fleste svineproducenter på Sjælland leverer til slagteriet i Ringsted, og når de lukker ned, kan det give udfordringer. De udfordringer, vi står med som landmænd, hvis ikke vi får afhentet vores grise, er, at vi risikerer at stå med overfyldte stalde, og det vil være en katastrofe specielt i denne her sommervarme. Man stopper jo ikke bare lige produktionen fra den ene dag til den anden. Der bliver født nye grise hver dag, og hvis der bliver ved at komme grise ind, men der ikke kommer nogen ud, så kan det blive en udfordring, siger Lars Jonsson, der avler 6000 Antonius-grise om året.

Drejer det sig blot om en uges nedlukning, som slagteriet i første omgang har bebudet, mener Lars Jonsson dog godt, svinebønderne kan klare sig.

- Hvis det bliver mere end en uges tid, begynder det at blive udfordrende. Så kan man også risikere, at grisene bliver for store til at være på slagtegangen, fordi slagteriet er bygget til at slagte grise i en bestemt størrelse, siger Lars Jonsson.

Selvom der bliver brugt ekstra penge på foder, så længe der er flere grise i stalden, mener Lars Jonsson, at den udgift formentlig vil gå lige op med den ekstra indtægt i en gris, der vejer et par kilo mere. I mellemtiden håber Lars Jonsson på, at lukningen af slagteriet i Ringsted kun varer en uge.

- Jeg har meget stor respekt for den beslutning, Danish Crown har taget, og det er klart, at de er nødt til at gøre noget. Jeg ved, slagteriet gør alt, hvad de kan, for at køre så mange grise som muligt til Jylland for at blive slagtet, mens der er lukket i Ringsted, men det er jo også en balance med, hvor meget mere mandskab man kan hive ind på slagteriet derovre. De skal jo også passe på, de ikke bliver syge, siger Lars Jonsson.

arrow Danish Crown undskylder for fejl
10. august 2020 kl. 15:34 Opdateret: kl. 15:23
arrow Hvorfor er der Corona-udbrud på slagterier: Her er ekspertens bud
09. august 2020 kl. 16:43 Opdateret: kl. 14:44
Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?