24. oktober 2020
Nyt Hospital Nordsjælland er tegnet af de internationalt anerkendte arkitekter Herzog og de Meuron. Det skal stå færdigt i 2021. Illustration: Foto Herzog & Meuron
Nyt Hospital Nordsjælland er tegnet af de internationalt anerkendte arkitekter Herzog og de Meuron. Det skal stå færdigt i 2021. Illustration: Foto Herzog & Meuron
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Supersygehus søger fonde for at få kunst på væggene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Supersygehus søger fonde for at få kunst på væggene
Opdateret 04. marts 2017 kl. 08:02
Nordsjælland - 03. marts 2017 kl. 18:45
Af Merle Baeré

Nyt Hospital Nordsjælland er begyndt at søge fonde om penge til kunst, så hospitalets stuer og gange ikke står helt tomme og hvide hen, når det nye supersygehus slår dørene op om fire år. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Tilbage i december 2015 var ambitionerne for kunsten på det nye supersygehus ellers store. Så store at man valgte at hyre særlige kunstrådgivere ind.

- Vi har valgt en kunstrådgiver, der understøtter vores ambition om, at hospitalet skal være et referenceværk. Wallner & Weiss kommer med en solid erfaring fra kunstverdenen - både i dansk og international kontekst - og vi er overbeviste om, at de kan udfordre forståelsen og betydningen af kunst, udtalte projektdirektør for Nyt Hospital Nordsjælland, Henrik Schødts i en pressemeddelse fra 2015, hvor samarbejdet blev indledt.

Året efter blev to tredjedele af kunstbudgettet imidlertid barberet væk - fra 38 til 13 millioner - hvilket svarer til at gå fra 1 til 0,33 procent af byggesummen for det nye hospital.

De 25 millioner kroner, der blev skåret væk, blev flyttet over til den såkaldte »change request list« til uforudsete udgifter.

Henrik Schødts mener i dag, at kunsten og de fysiske rammer på det nye supersygehus stadig skal være med til at fremme helbredelsen hos de indlagte patienter.

- Vores forståelse af kunst er bredere end blot malerier. Men vi vil også gerne have noget på væggene, siger han til Frederiksborg Amts Avis.

På grund af det beskårne budget er man nu begyndt at gå i dialog med forskellige fonde for at få løftet den del af projektet.

- Traditionelt er hospitaler meget institutionelle i deres udseende. Man forestiller sig, det er hvidt, sterilt og koldt. Det er hospitalet i Nordsjællands grundlæggende idé at dette hospital skal gøre op med denne forståelse, siger Henrik Schødts, der ikke vil oplyse hvilke fonde, man har henvendt sig til.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?