Analyse - Danskerne skal stemme til Folketinget på denne side af sommerferien, senest den 17. juni. Mange politiske iagttagere har peget på valgdatoer i tiden op til påsken i april som de mest realistiske bud. Disse datoer er fortsat i spil, men valget kan meget vel blive skubbet helt hen i maj.

Sagen er, at regeringens oplæg til en sundhedsreform nu skal diskuteres med bl.a. Kommunernes Landsforening og patientorganisationer de næste par uger. Derefter følger en forhandling med især Dansk Folkeparti, der kan sikre flertallet for reformen. Dette ventes at stå på i februar.

Dertil har regeringen flere udspil på vej om både folkeskole, hovedstadsområdet og antageligt arbejder regeringen også på et transportudspil, erfarer Frederiksborg Amts Avis. Alle disse udspil skal præsenteres og nå at synke ind i vælgernes bevidsthed, før valget udskrives. Det går marts med. Det taler for, at valget til Folketinget rykkes på den anden side af påsken.

Da påsken falder sent i april er det overvejende sandsynligt, at valget skubbes helt ind i maj og for ikke at hive danskerne til to forskellige valg med få ugers mellemrum, så slås valget til Folketinget sammen med valget til Europa-Parlamentet. Altså to valg på en og samme dag, søndag den 26. maj.

Det vil i så fald være første gang, vi skal stemme til Folketinget på en søndag. Der er siden 1848 afholdt 70 folketingsvalg. De fleste er afviklet på tirsdage, men alle ugedage har været i spil, søndag undtaget. I 1853 stemte danskerne til Folketinget på en lørdag.