12. december 2019
Kvinderådet står ligesom ved kommunalvalget bag en kampagne, der opfordrer vælgerne til at stemme på en kvinde.
Kvinderådet står ligesom ved kommunalvalget bag en kampagne, der opfordrer vælgerne til at stemme på en kvinde.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stem på en kvinde-kampagne rammer S på øm tå

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stem på en kvinde-kampagne rammer S på øm tå
Nordsjælland - 15. maj 2019 kl. 07:16
Af Marianne Due
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kvinderådet opfordrer i en kampagne vælgerne til at stemme flere kvinder ind i Folketinget ved valget den 5. juni.

arrow Læs også: Rødt flertal trækker rekordmange kvinder ind

- Der er stadig behov for opmærksomhed på det her, fordi vi kan se, at kvindernes repræsentation har stået stille i mange år, siger forkvinde for Kvinderådet, Nanna Højlund.

Kampagnen rammer Socialdemokratiet på en øm tå i Nordsjælland. Efter opstillingsmøderne i Nordsjælland stod partiet med seks kandidater, alle mænd. Folketingskandidat David Trads blev som den senest opstillede foretrukket frem for en kvinde, hvilket udløste en del debat i partiets bagland. David Trads tager dog såvel kritikken fra dengang som den nye kampagne med ro i sindet:

- Det allervigtigste er, at du stemmer på en, der har en feministisk dagsorden. Hvis man bare siger, at man skal stemme på en kvinde, så glemmer man at tage hensyn til, om den man stemmer på, er en person, der vil arbejde for ligestilling. Det er ikke alle kvinder, der har en feministisk dagsorden, for det afhænger af det parti, du repræsenterer, siger han.

Socialdemokratiets hovedbestyrelse opstillede efterfølgende Maria Gudme ekstraordinært som partiets syvende kandidat i Nordsjælland.

Over halvdelen af de socialdemokratiske vælgere i Nordsjælland stemte ved valget i 2015 personligt på en kvindelig kandidat.

Spørger man professor emeritus i statskundskab ved Stockholm Universitet og adjungeret professor ved Roskilde Universitet, Drude Dahlerup om vælgerne kan stemme mere ligestilling ind i Folketinget ved at stemme på en kvinde lyder svaret, at der er tre mulige anbefalinger:

- Alle kvinder er ikke feminister, og alle feminister er ikke kvinder. Derfor kan du vælge at stemme på en kvinde for at fremme den demokratiske ligestilling. Eller du kan stemme på en feminist for at fremme ligestillingsdagsordenen, men du kan også vælge at stemme på en kvinde, der er feminist. Den sidste mulighed dækker begge synspunkter.

arrow FAKTA: Her er de 179 medlemmer af Folketinget
06. juni 2019 kl. 21:37 Opdateret: kl. 21:38
arrow Tre flere kvinder er valgt til Folketinget end i 2015
06. juni 2019 kl. 21:09 Opdateret: kl. 21:10
arrow Se hvem der bliver valgt i Nordsjælland
06. juni 2019 kl. 09:39 Opdateret: kl. 09:39