3. december 2020
Sparekatalog for den kollektive trafik. Små stationer på Frederiksværkbanen får måske timedrift. Foto Allan Nørregaard
Sparekatalog for den kollektive trafik. Små stationer på Frederiksværkbanen får måske timedrift. Foto Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sparekniv mod bus og tog

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sparekniv mod bus og tog
Opdateret 03. april 2020 kl. 10:10
Nordsjælland - 03. april 2020 kl. 06:02
Af Jesper Sabroe

Færre afgange med bus og tog, og busruter som helt nedlægges. Det er indholdet af et sparekatalog, som Movia har udarbejdet til Region Hovedstaden. Baggrunden er, at regionens budget til kollektiv trafik til næste år vil blive overskrevet med 20 millioner kroner, hvis den nuværende trafik opretholdes.

arrow Læs også: V: Besparelse på lokaltog vil ramme små samfund

- Vi mister billetindtægter, fordi busserne især i København og i Københavns omegn - men også busserne på motorvejen - ikke kan ikke komme hurtigt frem i trafikken. Det giver en dårligere service, som betyder at vi mister passagerer, samtidig med at, der må sætte flere busser ind per rute, hvilket giver en dyrere drift. Det er en ond spiral, siger Jens Mandrup (SF), formand for regionens trafikudvalg.

Sparekataloget anviser, hvordan der næste år kan spares henholdsvis 10, 15 eller 20 millioner kroner ved at skære i driften. I alle tre scenarier droppes halvtimesdriften på Frederiksværksbanen hele weekenden, ligesom der på hverdage skal køre to hurtigtog og et stoptog i timen på strækningen, mens det i dag er to stoptog og ét hurtigtog. Det betyder ringere betjening af Brødeskov, Gørløse, Grimstrup, Kregme, Hanehoved, Dyssekilde, og Østerbjerg, mens Hillerød, Skævinge, Ølsted, Lille Kregme, Frederiksværk, Melby, Vibehus og Hundested får en bedre betjening.

Også buslinjen mellem Allerød og Ballerup via Farum og Værløse er i farezonen. Linjen har årligt 350.000 rejsende, men er med i alle tre sparescenarier. Det samme er afkortelsen af linje 40E, så den ikke længere skal køre mellem Skodsborg station og DTU.

- Der er bred opbakning i udvalget til, at de tyndere befolkede områder ikke skal holde for, siger Jens Mandrup.

Regionens trafikudvalg har inviteret de tekniske udvalg fra kommuner i regionen til dialogmøder, hvor mobilitet i regionen skal drøftes.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?