21. august 2019
Kommuner landet over vil øge beskatningen af landets statsskove med samlet mellem 120-160 millioner kroner årligt. Foto Allan Nørregaard
Kommuner landet over vil øge beskatningen af landets statsskove med samlet mellem 120-160 millioner kroner årligt. Foto Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skattekroner gemt i skoven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skattekroner gemt i skoven
Opdateret 28. februar 2017 kl. 08:02
Nordsjælland - 27. februar 2017 kl. 04:11
Af Jesper Sabroe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et større pengeslagsmål mellem landets kommuner og staten er nu brudt ud i lys lue, skriver Frederiksborg Amts Avis. Kommuner over en bred kam mener ikke længere, at statsskovene drives erhvervsmæssigt i ejendomsskattelovens forstand. Blandt andet indeholder skovens driftsplaner nu en lang række hensyn til biodiversitet og fritidsformål - og hovedfokus er ikke at drive skovbrug for at tjene penge på tømmer.

Derfor er kommunerne begyndt at ændre beskatningen af statsskovene fra at være en grundskyld til at der skal betales en dækningsafgift for jorden. Det giver en lagt højere beskatning af skovene.

I Naturstyrelsen Nordsjælland vurderer man, at beskatningen af skovene vil stige kraftigt.

Chefkonsulent Jan Kidholm, Naturstyrelsen i Nordsjælland, oplyser at man inden for de seneste måneder har modtaget skrivelser fra samtlige fem kommuner i Nordsjælland for de statsskove, som den lokale enhed administrerer.

- Vi har skrevet til Hillerød, Halsnæs, Helsingør og Gribskov og fortalt, at vi ikke er enige i deres vurdering, da vi mener der er tale om erhvervsmæssig drift. Vi har netop modtaget varslingsbrevet fra Fredensborg, og de vil få samme svar, siger han.

Han vurderer, at beskatningen af de nordsjællandske skove vil stige til fire gange dagens niveau, hvis kommunerne vurdering ligger til grund.

- På landsplan tales der om en øget kommunal beskatning på 120-160 millioner kroner for statens skove, siger Jan Kidholm.