25. juni 2019
Mere end 1.000 ledige kæmper om en håndfuld job. Andre fag sukker efter arbejdskraft.
Mere end 1.000 ledige kæmper om en håndfuld job. Andre fag sukker efter arbejdskraft.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se superfagene hvor det er let at få job

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se superfagene hvor det er let at få job
Nordsjælland - 12. juni 2019 kl. 04:00
Af Palle Høj
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jobcentre og a-kasser skal blive bedre til at guide ledige i nye retninger, når de skal i arbejde. Alt for mange ledige har fokus på præcis de samme job, og så bliver konkurrencen hård, mener flaskehalskoordinator hos Nordsjællands Rekrutteringsservice, Rune Adelvard.

- Det er fag som kontorassistent, butiksassistent og lager og logistikmedarbejder, hvor konkurrencen er særdeles hård, forklarer Rune Adelvard.

Nordsjællands Rekrutteringsservice er etableret af ni jobcentre i Nordsjælland på tværs af kommunegrænserne. De ni jobcentre har netop lagt nye tal frem. Mere end 1.000 ledige søger eksempelvis job som kontorassistent, men kun de 400 er uddannet inden for området, og de kæmper om bare en håndfuld job, der annonceres hver måned.

Til gengæld er der også »superfag« med gode jobmuligheder. Det er inden for erhvervsfagene og som professionsbachelor. Et udvalg af fag, der hyppigt slås op er således elektriker, ergoterapeut, finmekaniker, industritekniker, kok, lærer, mekaniker, pædagog, smed, socialrådgiver, social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, tømrer og vvs-montør.

- Det er nogle superfag, hvor der er virkelig gode beskæftigelsesmuligheder, både offentlig og privat. Det vil vi gerne have de unge og ledige til at få øje på, siger Rune Adelvard.

Og så mærker Nordsjællands Rekrutteringsservice også en effekt af det populære tv-program »Bagedysten«.

- Der er rigtig mange, der vil være bager og konditor, selv om de ikke er uddannede, siger Rune Adelvard.