13. december 2019
Nordsjællands Hospital har sammenlignet fødsler på sansefødestuer og normale fødestuer og fundet, at der foretages færre kejsersnit på en sansefødestue.  Foto Kenn Thomsen
Nordsjællands Hospital har sammenlignet fødsler på sansefødestuer og normale fødestuer og fundet, at der foretages færre kejsersnit på en sansefødestue. Foto Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sansefødestuer giver færre kejsersnit

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sansefødestuer giver færre kejsersnit
Nordsjælland - 13. august 2019 kl. 04:00
Af Jesper Sabroe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er »signifikant« færre kejsersnit hos de førstegangsfødende kvinder, der føder på en af Nordsjælland Hospitals sansefødestuer, end på en normal fødestue.

Sådan lyder hovedkonklusionen i et studie, som reservelæge Tine Wrøning og professor Gitte Løkkegaard, fra hospitalets fødeafdeling har fået publiceret i Scientific Reports under det videnskabelige magasin Nature. Det skriver Frederiksborg Amts Avis

På en sansefødestue er ambitionen at skabe et miljø med indretning, lyd og lys, hvor man reducerer stress og øger trygheden, hvilket skal give en sikrere fødsel. Nordsjællands Hospital indviede i efteråret 2013 landets første sansefødestue.

- Vi kan ikke sige præcis, hvad det er, der giver en forskel, men vi kan måle en betydelig forskel i antallet kejsersnit i sansefødestuernes favør, siger Tine Wrøning, der mandag var med til indvielsen af Nordsjællands Hospitals nye fødeklinik. Fødeklinikken, der rummer to fødestuer, bygger videre på erfaringerne med hospitalets den sansefødestue, ligesom der også på afdelingens øvrige fødestuer nu indarbejdes en række af de elementer, der har været brugt på sansefødestuen.

Den ny fødeklinik og en ekstra fødestue er et led i oprustningen af regionens fødselsafdelinger på baggrund af forventningen om et stigende antal fødsel frem mod 2030, hvor man regner at de stadig flere indbyggere i regionen vil føre til 22 procent flere fødsler i 2030 end i 2018.