21. august 2019
38.839 vælgere stemte i Helsingør-kredsen.
38.839 vælgere stemte i Helsingør-kredsen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sådan stemte Helsingør: R og K tordner frem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sådan stemte Helsingør: R og K tordner frem
Nordsjælland - 06. juni 2019 kl. 00:33
Af Dorte Møller Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Socialdemokratiet er stadig størst i Helsingør, mens Venstre er næststørst efter onsdagens folketingsvalg.

arrow Læs også: Se hvem der bliver valgt i Nordsjælland

Helsingør-kredsen fulgte landstendensen, og det betyder rødt flertal.

Socialdemokratiet er stadig kredsens største parti med 24,8 procent af stemmerne svarende til 9.542 stemmer. Men partiet fik en tilbagegang på 0,5 procent.

Venstre er kredsens næststørste parti med 6,496 stemmer og fik et flot valg med 2,4 procent fremgang til 16,9 procent.

Men de to helt store højdespringere blev De Konservative og De Radikale, som begge fik 4222 stemmer. K fik en fremgang på 4,8 procent til 11, mens De Radikale fordoblede deres stemmetal og fik 11 procent - en fremgang på 5,7 procent.

Også SF fik et flot valg - ligesom på landsplan, og gik 3,2 procent frem til 7,2 procent - svarende til 2.756 stemmer.

For Dansk Folkeparti blev valget også en katastrofe i Helsingør. Partiet fik bare 8,1 procent af stemmerne og 3.126 stemmer - en tilbagegang på 12,9 procent .

Heller ikke Liberal Alliance havde denne gang fat i vælgerne. Partiet gik 6,7 procent tilbage til 2,9 og fik 1.125 stemmer. Både Enhedslisten og Alternativet måtte notere en tilbagegang på henholdsvis 0,7 procent til 7,5 og 2,2 procent til 3,2. Det svarer til 2.870 stemmer til Enhedslisten og 1.237 til Alternativet.

Nye Borgerlige fik 3,8 procent af stemmerne, og det svarer til 1.453 stemmer. Til gengæld gik det ikke så godt for hornbækkeren Rasmus Paludan. Hans Stram Kurs kunne mønstre 1,7 af stemmerne, hvilket svarer til 669 stemmer.

Kristendemokraterne gik 0,4 procent frem til 0,8 og fik 298 stemmer, mens Klaus Riskær Petersen fik 407 stemmer svarende til 1.1 procent.

38.839 stemte- svarende til en stemmeprocent på 84,01. Det er et procentpoint mindre end for fire år siden.

Valgresultatet fra de 11 afstemningssteder forelå kort før klokken 23.

Torsdag klokken 8 begynder fintællingen i HelsingørHallen. Klokken 15 er valgbestyrelsen indkaldt, og så kendes de personlige stemmetal.

arrow Vermund afslutter valgmaraton med helikoptertur til valgsted
05. juni 2019 kl. 17:53 Opdateret: kl. 17:54
arrow - I dag viser fascismen sit ansigt på Youtube
05. juni 2019 kl. 17:22 Opdateret: kl. 18:32
arrow Nyeste stemmeprocent: 61,79
05. juni 2019 kl. 16:23 Opdateret: kl. 16:23