14. oktober 2019
Vinteren kommer - og vejdirektoratet har faktisk allerede haft saltspredere i gang. Foto: Mikkel Borre
Vinteren kommer - og vejdirektoratet har faktisk allerede haft saltspredere i gang. Foto: Mikkel Borre
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Så er det vinter igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Så er det vinter igen
Nordsjælland - 08. oktober 2019 kl. 19:02
Af Palle Høj
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Natten til søndag startede vinteren officielt i Danmark. Her blev Vejdirektoratets saltbiler nemlig sendt på vejene for første gang denne vinter. Det skete to steder i Danmark, kl. 02.27 skulle Svingbroen ved Næstved saltes, og godt en time senere - kl. 03.37 - blev der kaldt ud til saltning på Fiskebækbroen ved Farum.

Dermed kom vinteren først til Sjælland i denne omgang, hvilket er en ændring i forhold til sidste år, hvor det var Vendsyssel, Vesthimmerland og Himmerland, der fik den første dosis salt.

Saltbilerne blev i øvrigt også sendt tidligere i aktion end sidste år, hvor de først blev kaldt i tjeneste den 26. oktober.

Selve indsatsen med både saltbiler og sneplove styres af Vejdirektoratets Vintertjeneste, der har sæde i Vejdirektoratets vintervagtcentral i Aalborg.

Centralen er bemandet med uddannede vintervagter, som hele vinteren overvåger vej- og vejrsituationen og bekæmper glatføre på statsvejene.

Hvis vintervagten vurderer, at glatføre er opstået - eller vil opstå - sørger vintervagten for, at der bliver saltet og ryddet sne.

Man kan følge Vejdirektoratets saltning af veje og se, hvor saltspredere og sneplove er i gang - og hvor de har været - på www.vintertrafik.dk.