25. oktober 2021
Otte nordsjællandske kommuner ligger i top ti, hvad angår formuer.
gallery icon

Se billedserie

Otte nordsjællandske kommuner ligger i top ti, hvad angår formuer.
Foto: Jackie Davies - stock.adobe.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rigest i Nordsjælland: Her har alle voksne en formue på fem millioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rigest i Nordsjælland: Her har alle voksne en formue på fem millioner
Nordsjælland - 20. september 2021 kl. 06:34
Af Marianne Due

De rigeste mennesker i Danmark bor i Nordsjælland, og nu viser den borgerlig-liberale tænketank CEPOS i deres Formueredegørelse 2021, hvordan formuerne fordeler sig rundt omkring i kommunerne. I top 10 ligger otte nordsjællandske kommuner med Rudersdal på førstepladsen.

Rudersdal den rigeste

I Rudersdal har alle voksne i gennemsnit en formue på 5,2 mio. kroner, mens en voksen gennemsnitsdansker på landsplan har en formue på 1,6 mio. kroner. Det er dog de rigeste indbyggere i Rudersdal, der trækker gennemsnittet op. Hver tiende har nemlig en formue på mindst 8,9 millioner kroner.

FAKTA
  • En voksen person har i gennemsnit en nettoformue på 1,6 mio. kr. Det dækker over gennemsnitlige aktiver på 2,2 mio. kr. og gæld på 0,6 mio. kr.
  • De reale aktiver (primært helårsboligen) udgør i gennemsnit knap 1,1 mio. kr.
  • Pensionsformuen (fratrukket 40 pct. skat) udgør godt 700.000 kr., mens den frie finansielle formue (fx indestående på bankkonti) er på ca.360.000 kr.
  • Gælden på 600.000 kr. er fordelt på en prioritetsgæld (primært realkreditgæld) på knap 500.000 kr. og andre lån på godt 100.000 kr.


Formueredegørelse 2021, CEPOS

- Det er interessant at se, hvordan formuerne fordeler sig, siger Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom og vicedirektør i CEPOS og en af forfatterne bag analyserne i Formueredegørelse 2021.

Fire gange rigere

Redegørelsen beskriver, at i de tre mest velhavende kommuner nord for København, som udover Rudersdal også tæller Gentofte og Hørsholm, ligger den gennemsnitlige nettoformue på 3,7-5,2 mio. kr. pr. voksen, og det er fire gange så meget som i kommuner, hvor indbyggerne i gennemsnit har de mindste formuer. At så mange nordsjællandske kommuner huser de rigeste indbyggere hænger sammen med, at der er mange velbetalte job i København, og det er praktisk at bo tæt på jobbet. En lav kommuneskat er også med til at tiltrække de rigeste, fremgår det.

Formuerne er steget

Tallene fra CEPOS stammer fra et særudtræk fra Danmarks Statistik, og det viser også, at danskerne er blevet rigere. Gennemsnitsformuen er steget fra knap 1,2 mio. kr. i 2014 til knap 1,6 mio. kr. i

2020, svarende til en stigning på 410.000 kr. eller 36 pct. Stigningen i bruttoformuen på 411.000 kr. skyldes, at boligformuen i gennemsnit er steget med knap 150.000 kr., pensionsformuen med knap 140.000 kr., mens den øvrige finansielle formue (aktier, indestående på bankkonti mv.) er steget med godt 100.000 kr.

Attraktivt at investere

Når danskernes bliver rigere, så øges muligheden for at spare op i for eksempel aktier, men her argumenterer CEPOS for, at den danske beskatning af aktier er for høj.

- Hvis aktiebeskatningen sænkes, så bliver det nemmere for små og mellemstore virksomheder at tiltrække aktiekapital, og det vil give vækst i nærområdet, når der tilføres ny kapital til virksomhederne, siger Mads Lundby Hansen og peger på de negative konsekvenser af en høj aktiebeskatning.

- Vi ser, at mindre vækstvirksomheder vælger at forlade Danmark, fordi vi beskatter aktiekapital så højt, som vi gør. Hvis du flytter din virksomhed fra Danmark til Sverige, så flytter du fra en beskatning på 42 til 30 procent. Jeg så gerne, at vi fik en meget lavere aktieskat, fordi det vil medføre flere investeringer i danske virksomheder. Desuden vil det øge danskernes opsparing så flere kan blive økonomisk uafhængige, siger han.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?