16. juli 2019
I Gribskov, Halsnæs og Frederikssund har befolkningen fået færre penge på kistebunden, mens formuerne nærmest er på himmelflugt i en velhaverkommune som Rudersdal.
I Gribskov, Halsnæs og Frederikssund har befolkningen fået færre penge på kistebunden, mens formuerne nærmest er på himmelflugt i en velhaverkommune som Rudersdal.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rig og fattig: Se hvor formuerne er faldet mest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rig og fattig: Se hvor formuerne er faldet mest
Nordsjælland - 21. januar 2019 kl. 04:00
Af Jesper Sabroe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Forskellen i formuerne i Nordsjælland er blevet øget markant de seneste 15 år, viser en opgørelse som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udført for fagforeningen 3F. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Mens formuen per voksen indbygger i snit er øget med 926.400 kroner fra 2004-2016 i Rudersdal, så har alle borgere over 18 år i Gribskov kommune i snit tabt 127.800 i samme periode.

Mens en borger i Rudersdal således er blevet over 50 procent rigere, så er indbyggerne i Gribskov blevet næsten 15 procent fattigere.

- Vi ser en udvikling, hvor de velhavende danskere får mere og mere, mens de fattige bliver ladt i stikken. I Nordsjælland er det særligt udtalt, idet borgerne i de rige kommuner nord for København har fået en enorm formuefremgang, mens borgerne i udkantskommunerne har måttet se deres formue skrumpe markant ind. Det er en rigtig uheldig udvikling, fordi det skaber splid mellem land og by, og fordi det skaber et uhomogent Danmark, hvor der bliver større og større forskel på folks muligheder afhængig af, hvor man bor, siger forbundsformand i 3F, Per Christensen.

Opgørelsen omfatter tal for opsparing, værdi af bolig og bil samt værdipapir fratrukket al gæld, men omfatter ikke pensionsformuer.

I Gribskov har tidligere borgmester Kim Valentin, (V), der driver Finanshuset i Fredensborg, en enkelt forklaring på formuernes skrumpen i kommunen.

- Det skyldes ejendomsprisernes fald. Finanskrisen har givet permanente fald i ejendomspriserne, som i Gribskov ikke er ikke tilbage på niveauet fra før krisen, siger han. Formuetabet er altså forduftet friværdi, men tabet er dog ujævnt fordelt i kommunen.

- Hvis du alene ser på kyststrækningen op til 1 kilometer ind i landet, så har vi haft samme udvikling som ved Øresund, altså stigende huspriser. Men inde i landet er billedet helt anderledes, siger Kim Valentin.