23. januar 2021
Region Skåne ser gerne færgerne mellem Helsingør og Helsingborg afløst af en eller flere tunnelforbindelser: Foto Thomas Arnbo
Region Skåne ser gerne færgerne mellem Helsingør og Helsingborg afløst af en eller flere tunnelforbindelser: Foto Thomas Arnbo
Foto: Thomas Arnbo
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Region Skåne vil betale til HH-forbindelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Region Skåne vil betale til HH-forbindelse
Nordsjælland - 14. januar 2021 kl. 17:30
Af Jesper Sabroe

Her sidst i januar forventes den statslige udredning af en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg præsenteret. En udredning som svenske Trafikverket og danske Vejdirektoratet står bag og som omfatter både en togforbindelse og en vejforbindelse.

I sidste ende er det de to landes regeringer, som afgør, om der skal anlægges en ny fast forbindelse i den nordlige del af Øresund.

Men allerede nu siger Region Skåne og en række af regionens vækstkommuner, at byggeriet af forbindelsen bør påbegyndes så snart som muligt, og at Regionen gerne vil være delejer af forbindelsen.

- Vi er fra Region Skånes side klar til at være en aktiv del af byggeriet af en fast HH-forbindelse og sammen med staten garantere for de nødvendige lån. Både flertallet og oppositionen i Region Skåne står bag denne hensigtserklæring. Når medfinansieringen nu er på bordet, bør staten hurtigt kunne give grønt lys til projektet, siger Carl Johan Sonesson (M), formand for regionsrådet i Skåne.

Tidligst i 2035

Den såkaldte strategiske analyse af en fast HH-forbindelse med brugerbetaling skal danne grundlag for en politisk beslutning om, hvorvidt man ønsker at gå videre med projektet og udarbejde en egentlig forundersøgelse og en Vvm-undersøgelse. Da analysegruppen gik i gang med sit arbejde for to et halvt år siden, blev 2035 sat som det år, hvor en forbindelse i så fald kunne stå klar.

- HH-forbindelsen vil få en enorm betydning for udviklingen i Skåne, fordi den udvider arbejdsmarkedsregionen, bidrager til øget beskæftigelse og styrker Sveriges beredskab ved endnu en forbindelse til kontinentet. Derfor er det naturligt at regionen går ind som aktiv part. HH-forbindelsen er også en god investering som forventes at give et økonomisk afkast langt ud i fremtiden, siger det skånske regionsmedlem Henrik Fritzon (S).

Svenskerne vil betale

På den danske side af Øresund glæder regionsrådsformanden i Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S), sig over, at Region Skåne melder ud.

- Det er et godt skridt på vejen til en beslutning om en ny fast forbindelse over Øresund, og et positivt bidrag til processen. I Sverige er det helt normalt, at kommuner og regioner er med til at finansiere større infrastrukturprojekter, men vi har ikke den mulighed i de danske regioner, siger hun.

Sophie Hæstorp Andersen mener det er naturligt, hvis svenskerne tager ejerskab til forbindelsen.

- Ser vi på pendlingen til arbejde over sundet, så går den i højere grad fra Sverige til Danmark. Man kan drage en parallel til Fehmern-forbindelsen, hvor fordelen er størst på dansk side, og hvor Danmark derfor står for finansiering og ejerskab, siger hun.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?