14. juli 2020
Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen: Acceptabel aftale om regionernes økonomi. Foto Kenn Thomsen
Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen: Acceptabel aftale om regionernes økonomi. Foto Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Region H: Acceptabel aftale om økonomien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Region H: Acceptabel aftale om økonomien
Nordsjælland - 29. maj 2020 kl. 19:17
Af Jesper Sabroe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Regionsrådsformand i Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen (S) er fortrøstningsfuld, selvom det endnu er for tidligt at sige, præcis hvilke konsekvenser aftalen får for hospitalerne i hovedstaden.

- Det er en acceptabel aftale, der umiddelbart ser ud til at dække de fleste af vores udgifter. Meget er endnu usikkert, da vi også har fået en ny udligningsreform, der også har betydning for regionen, og vi skal først nu til at regne på det i detaljen. Vi kommer ikke til at kunne sende lige så mange penge til hospitalerne, som sidste år, men jeg vil arbejde for, at vi undgår spareøvelser, siger hun.

Regionerne får dækket ekstraudgifter i forbindelse med coronaepidemien I økonomiaftalen er der afsat ekstra midler til at dække indkøb af værnemidler og testudstyr, som har været nødvendige under epidemien, ligesom regionerne får dækket udgifter til den ekstra kapacitet på intensivafdelinger.

- Jeg er tilfreds med, at regeringen og regionerne er blevet enige om, at den ekstra indsats og de ekstra udgifter, vi har haft i forbindelse med coronaepidemien, ikke må gå ud over de andre patienter, siger Sophie Hæstorp Andersen.

Regeringen har med aftalen lovet fremadrettet at hjælpe regionen økonomisk med at komme ventelister til livs, som er opstået under coronaepidemien, fordi mange operationer er blevet udskudt:

- Det synes jeg, vi skylder de mennesker, som venter på for eksempel en hofte- eller øjenoperation. Deres liv har været sat på pause, så vi kunne håndtere epidemien. Nu skal vi i gang med at komme ventelisterne til livs, siger regionrådsformanden.

Der er også blevet afsat yderligere penge til at modernisere hospitalerne. Det glæder Sophie Hæstorp Andersen.

- Vi har mange ældre hospitalsbygninger i hovedstaden, som trænger til renovering og modernisering. Vi har allerede fra politisk side i regionsrådet aftalt at investere 7 milliarder kroner over de næste 10 år i renoveringer. Med de ekstra midler i økonomiaftalen kan vi sætte endnu mere skub i det arbejde. Det vil komme både borgere og personalet til gode på vores hospitaler og sociale botilbud. Samtidig får vi muligheden for at holde hjulene i gang indenfor bygge- og anlægsområdet i en trængt samfundsøkonomi, siger hun.

:

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?