23. oktober 2021
Høj musik fra blandt andet en række studenterfester har sat politiet på arbejde mange steder.
Høj musik fra blandt andet en række studenterfester har sat politiet på arbejde mange steder.
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet om høj musik: Så skru dog ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet om høj musik: Så skru dog ned
Opdateret 24. juni 2021 kl. 06:31
Nordsjælland - 24. juni 2021 kl. 06:06
Af Søren Arildsen

Så skrud dog ned. Den opfordring har politiet måtte gentage adskillige gange det sidste døgn, når studenter- og sankthansfester støjmæssigt gik lidt over gevind.

arrow Læs også: Politi: Mange anmeldelser om høj musik

Hos Nordsjællands Politi har ordensmagten det seneste døgn i 30 tilfælde måtte rykke ud og bede festglade mennesker om at dæmpe sig, således at naboerne kunne få deres nattesøvn.

- Det er studenteruge. Det har vi godt kunne mærke. Så vi har haft travlt med at få dæmpet fester ned, fortæller vagtchef hos Nordsjællands Politi, David Buch.

Også hos Midt- og Vestsjællands Politi har man haft travlt med episoder med høj musik.

- Vi har været rykket ud 16 gange siden onsdag eftermiddag. Det finder vi er voldsom meget på en onsdag.
- Ikke alle steder, var der lige stor forståelse for, at musikken skulle dæmpes og der skulle tages hensyn til sovende naboer, som skulle tidlig op og på job næste dag. Så vi har haft nogle diskussioner med folk. Dog er det ikke kommet dertil, at vi har måtte beslaglægge musikanlæg, fortæller vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Til gengæld har det været overraskende roligt hos Sydsjælland og Lolland Falster Politi sankthansaften og nat.

- Vi har haft det ret roligt. Til gengæld var der mange larmende fester natten forinden, oplyser vagtchef Lars Denholt.

Lovhjemmel

I et svar til Folketingets Retsudvalg skriver justitsminister Nick Hækkerup om politiets mulighed for at gribe ind, hvis der spilles "musik til ulempe":

"Politiet har med hjemmel i ordensbekendtgørelsen og i politiloven mulighed for at gribe ind over for musik til ulempe".


"Ordensbekendtgørelsens § 8, stk. 1, giver politiet mulighed for
at forbyde benyttelse af højtalere, musikanlæg, musikinstrumenter eller lignende, når benyttelsen må antages at være til væsentlig ulempe for de omkringboende eller forbipasserende. Efter bestemmelsen skal der således først udstedes påbud om at
slukke musikken, og såfremt påbuddet ikke overholdes, kan den
manglende efterkommelse straffes med bøde, jf. ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1".



Kilde: Folketinget.dk

arrow Mange anmeldelser om høj musik: - Der var fest alle vegne
27. juni 2021 kl. 09:58 Opdateret: kl. 09:58
arrow Advarsel: Denne weekend bliver fyldt med høj musik og fest
25. juni 2021 kl. 06:57 Opdateret: kl. 06:57
arrow Høj musik i sommernatten
20. juni 2021 kl. 09:53 Opdateret: kl. 09:03
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?