15. november 2018
Jens-Christian Bülow er direktør for Nordsjællands Politi, der fra i dag, mandag, gennemfører en omorganisering. Det sker ifølge politidirektøren blandt andet for at styrke efterforskningen, skabe mere nærhed og i det hele taget gøre politiet mere effektivt. Foto: Nordsjællands Politi
Jens-Christian Bülow er direktør for Nordsjællands Politi, der fra i dag, mandag, gennemfører en omorganisering. Det sker ifølge politidirektøren blandt andet for at styrke efterforskningen, skabe mere nærhed og i det hele taget gøre politiet mere effektivt. Foto: Nordsjællands Politi
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politidirektør afviser kritik fra politifolk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politidirektør afviser kritik fra politifolk
Nordsjælland - 03. september 2018 kl. 10:03
Af Lars Sandager Ramlow
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når Nordsjælllands Politi fra mandag den 3. september gennemfører en omorganisering, så er det for at styrke forebyggelsesindsatsen, sikre mere ro til efterforskning samt forbedre sagsbehandlingen og balancen i hverdagen for medarbejderne.

Det fortæller politidirektør Jens-Christian Bülow i et længere interview med Frederiksborg Amts Avis mandag.

Her tilbageviser han kritikken fra en lang række erfarne politifolk, avisen har talt med.

Som du kan læse i andre artikler her på sn.dk, frygter politifolkene, at forholdet og tilliden mellem politiet og borgerne gradvist er ved at blive ødelagt, og det råder den nye omorganisering ikke bod på.

Avisen har stillet politidirektøren en række spørgsmål, som her står i kursiv:

arrow Læs også: Uroen ulmer i politiet: Betjente er bekymrede for kontakten til borgerne

Hvem er politiet til for?

- Politiet er naturligvis til for borgerne, og det er jo netop også målet med ændringerne. Vi ønsker at give borgerne i alle kredsens 13 kommuner et endnu bedre og mere effektivt politi.

Hvorfor har Nordsjællands Politi de korteste åbningstider på Sjælland?

- Gennem årene og også før min tid har Nordsjællands Politi gennemført forskellige henvendelsesanalyser, der er en del af grundlaget for de nuværende åbningstider. Jeg har ikke kendskab til, at disse åbningstider skulle være et problem eller har givet anledning til klager. Og vi har jo sådan set døgnåbent på telefon 114, hvor borgerne enten får fat i servicecentret eller vagtcentralen uden for den »fysiske« åbningstid. Og kommer man til politistationen uden for den almindelige ekspeditionstid, så er der en knap, man kan trykke på, og som skaber kontakt til vagtcentralen. Derudover har vi jo den mulighed at sende en patrulje ud til folk, hvor de nu er, og det kan vi gøre på alle tidspunkter af døgnet.

Flere politifolk kritiserer, at lokalpolitiet og beredskabet forsvinder fra Frederikssund. Nogle politifolk siger, at det er et skridt i den forkerte retning. Hvad siger du til det?

- En af mine opgaver som politidirektør er at sørge for, at Nordsjællands Politi er organiseret bedst muligt og over en bred kam kan give borgerne den bedst mulige service. Derfor lukker vi heller ingen politistationer ved omorganiseringen, og borgerne i Frederikssund vil fortsat se politibiler på gaden. Både de almindelige hvide patruljebiler og færdsels- og hundepatruljerne.

Jens-Christian Bülow holder en kort pause:

- Og så kan service gøres op på mange forskellige måder. Borgerne har også en forventning om, at politiet løser sager inden for rimelig tid og med kvalitet. Ved omorganiseringen bliver der mere ro til efterforskning og forebyggelse. Vi samler enheder, så vi styrker det faglige miljø og gør det nemmere at styre den daglige drift. Lidt enkelt sagt bliver overblikket større, og vi kan levere mere og bedre kvalitet.

Tilliden til Nordsjællands Politi ligger under landsgennemsnittet i Rigspolitiets seneste tryghedsundersøgelse fra 2017. Hvad siger du til det?

- Der skal ikke herske tvivl om, at mit mål er, at alle borgere i Nordsjælland har tillid til os. Jeg glæder mig over, at tilliden ikke er faldet fra 2016 til 2017, men når det er sagt, så er det da noget, vi hele tiden arbejder med. Hver dag, vi møder på arbejde, skal vi gøre os fortjent til borgernes tillid, og det gør vi kun ved at lytte til borgerne, være tæt på dem og løse de problemer, de står med. Og det skal omstruktureringen styrke. Vi skal have hurtigere sagsbehandling, mere effektiv efterforskning og arbejde mere præventivt med de nye områdebetjente.

Hunde- og færdselsafdelingen bliver flyttet fra Hillerød - midt i kredsen - til Frederikssund, der ligger i et hjørne. Derved får patruljerne langt længere transporttid, hvis de eksempelvis skal til Helsingør eller Skodsborg? Hvorfor er det en god idé?

- Jeg kan ikke argumentere imod, at der bliver længere kørsel i dit eksempel. Men du kan ikke isoleret se på disse afdelinger. Når vi omorganiserer, så er det et større puslespil. Og selvom de to afdelinger er vigtige brikker, så har de skulle passes ind blandt mange andre vigtige brikker, og hvis vi havde organiseret det anderledes, så var der opstået andre negative konsekvenser. Jeg kan garantere, at både hunde- og færdsels-afdelingen fortsat vil komme ud i alle hjørner på kryds og tværs af kredsen. Sådan er det jo med alle opgaver. Vi dropper dem ikke, selvom der måske er lidt længere at køre.

Læs hele interviewet i Frederiksborg Amts Avis mandag...

arrow Fællestillidsmand bekræfter uro i politiet
03. september 2018 kl. 10:01 Opdateret: kl. 16:10
arrow Kritik: Forhold mellem borgere og politi ødelagt
03. september 2018 kl. 06:14 Opdateret: kl. 15:59

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk